På billedet er det fra venstre Jette Vieg, Susanne Pedersen, Wu Xiaoning og coach John Bøje Haagensen, der sikrede Køge Bugt det danske mesterskab for hold 2016. Foto: Privat.
Det lykkedes her til aften Køge Bugt hjemme på Hastrupskolen at snuppe DM-titlen for kvindehold for næsen af sidste års mestre fra århusianske Sisu/MBK. Det holdt hårdt for de to hold fulgtes ad til 3-3, hvor efter udeholdet fra Århus kom foran med 2-0 i sæt og 4-1 i tredje sæt i den på forhånd udråbte “meget afgørende double”. Køge Bugt ved Wu Xiaoning og Susanne Pedersen tog en ‘time out’ og fik derefter vendt kampen på hovedet. De vandt med 3-2 i sæt. Det var i øvrigt på samme måde, at Køge Bugt vandt double i den første DM-finalekamp.
Wu Xiaoning vandt efterfølgende førstedamernes kamp ved at besejre Pernille Agerholm med 3-1 i sæt. Så var stillingen 5-3 til Køge Bugt, men så bed Sisu/MBK igen fra sig med et par sikre sejre. Først vandt Malene Kaag med 3-0 i sæt over Susanne Pedersen, der tidligere i kampen havde den danske mester Pernille Agerholm på krogen, da hun førte med 2-0 i sæt, men endte med at tabe 2-3 (9-11 i 5. sæt). Det lykkedes Rikke Nørskov at udligne til 5-5 ved at vinde over Jette Vieg. I den afgørende double vandt Køge Bugt klart med 3-0 i sæt, og så var sagen klar – Køge Bugt dansk mester for kvindehold for første gang.
DBTU ønsker stort tillykke!
DM-finale (kvinder)
Onsdag den 13. april, 2. kamp
Køge Bugt – Sisu/MBK……6-5
Jette Vieg – Malene Kaag, 2-3 (11-9, 11-8, 1-11, 7-11, 6-11)
Wu Xiaoning – Rikke Nørskov, 3-0 (11-4, 11-5, 11-7)
Susanne Pedersen – Pernille Agerholm, 2-3 (11-9, 12-10, 8-11, 9-11, 9-11)
Wu Xiaoning – Malene Kaag, 3-0 (11-9, 11-4, 11-5)
Jette Vieg – Pernille Agerholm, 0-3 (5-11, 4-11, 9-11)
Susanne Pedersen – Rikke Nørskov, 3-0 (11-6, 11-6, 12-10)
Xiaoning/Pedersen – Agerholm/Nørskov, 3-2 (10-12, 3-11, 11-9 efter 1-4, 11-7, 11-8)
Wu Xiaoning – Pernille Agerholm, 3-1 (11-8, 11-7, 7-11, 11-9)
Susanne Pedersen – Malene Kaag, 0-3 (14-16, 5-11, 1-11)
Jette Vieg – Rikke Nørskov, 1-3 (8-11, 11-7, 10-12, 6-11)
Xiaoning/Pedersen – Agerholm/Nørskov, 3-0 (11-3, 11-7, 11-5)
Det var fjerde gang ud af lige så mange mulige, at Køge Bugt vandt over Sisu/MBK i denne sæson. I grundspillet blev det 6-1- og 6-2, mens den første finalekamp i Aarhus den 5. april endte 6-4.
I 2004, 2005 og 2007 vandt Køge Bugt det danske holdmesterskab for herrer, men på kvindesiden havde klubben ikke tidligere vundet et hold-DM.
Tirsdag den 5. april, 1. kamp
Sisu/MBK – Køge Bugt……4-6
Malene Kaag – Susanne Pedersen, 3-0 (11-3, 11-6, 11-9)
Pernille Agerholm – Jette Vieg, 3-0 (11-6, 11-1, 11-5)
Rikke Nørskov – Wu Xiaoning, 0-3 (10-12, 9-11, 3-11)
Pernille Agerholm – Susanne Pedersen, 3-1 (11-1, 9-11, 11-5, 11-9)
Malene Kaag – Wu Xiaoning, 0-3 (3-11, 5-11, 10-12)
Rikke Nørskov – Jette Vieg, 3-0 (11-8, 11-6, 11-9)
Agerholm/Nørskov – Xiaoning/Pedersen, 2-3 (11-9, 12-10, 10-12, 7-11, 7-11)
Pernille Agerholm – Wu Xiaoning, 1-3 (5-11, 11-5, 7-11, 7-11)
Rikke Nørskov – Susanne Pedersen, 0-3 (8-11, 9-11, 6-11)
Malene Kaag – Jette Vieg, 2-3 (11-9, 11-6, 6-11, 9-11, 7-11)
DM-sølvvinderne fra Sisu/MBK. Foto: Fra facebook.