Bjarne Sørensen er død

Bjarne Sørensen blev 79 år. Han spillede i Randers Freja, hvor han var bl.a. var formand fra 1967-1973, 1981-1984 og 1993-2003. Han nåede at spille 264 kampe på førsteholdet.

Bjarne vandt ni individuelle DM-titler for veteraner. I single vandt han 55 års-rækken i 1994, 60 års-rækken i 1999, 65 års-rækken i 2001 og 70 års-rækken i 2006. I herredouble vandt han 45 års-rækken i 1983 (med Bent Hansen, Ølstykke), 55 års-rækken i 1994 (med Hans Henning Winther, Esbjerg), 60 års-rækken i 1999 (med Børge Larsen, Esbjerg) og 70 års-rækken i både 2006 og 2007 (begge gange med Børge Larsen, Esbjerg). Desuden blev han hædret med:

1985: Årets veteranspiller
1991: JBTU’s Guldnål
1992: Randers Kommunes Ungdomslederpris
1996: DBTU’s sølvnål
1998: Æresmedlem Randers Sportsklub Freja
2006: Årets Idrætsleder i Randers
2007: Årets Leder RGI

Ud over at være en god spiller og leder vil Bjarne blive husket som Mr. Bordtennis. Han levede og åndede for alt, hvad der havde med den lille bold at gøre. Det ved alle som kendte Bjarne. Bjarne ville være fyldt 80 år den 23. maj.

Begravelsen finder sted i Skt. Peters Kirke, onsdag den 4. maj kl. 14.30.

Æret være hans minde.

Bjarne Sørensen, Randers Freja.

Forfatter: Flemming Carlsen/Carsten Egeholt
Kontaktperson e-mail: carlsen.flemming@gmail.com