Det er blevet tid til endnu et klubtrænerkursus for de klubber, der er med i DBTUs udviklingsprojekt Det’Batter (er din klub ikke med i Det’Batter, så fortvivl ej, læs blot nederste).
Klubtrænerkurset har været afholdt flere gange før med stor succes og vi forventer, at dette kursus bliver endnu bedre.
Dette kursus er målrettet de trænere, der har lyst til at blive endnu bedre til at fastholde de yngste (8-12 årige) spillere i klubberne, ved at give trænerne pædagogiske, idrætspsykologiske og bordtennisfaglige læringsredskaber, der rækker langt videre end de gamle K1-K4-klubtrænerkurser. Har du ikke lyst til at blive en bedre træner, er dette kursus ikke noget for dig.
Yderligere information om kurset, finder du i vedhæftede invitation, nederst på siden.
Er du klubleder i en klub, der er med i Det’Batter, så send dine trænere på dette kursus (hvis de ikke allerede har været der).
Er du træner i en klub, der er med i Det’Batter, så tag fat i din klubleder og sig du gerne vil afsted.
Er du klubleder eller -træner i en klub, der IKKE er med i Det’Batter, så tag kontakt til udviklingskonsulent Jeppe Lindhardt Damsgaard (på mail eller tlf 43 26 21 17) og hør om projektet og hvordan du eller din klubtræner kommer på kursus.