På billedet er det i forgrunden svenskerne Hampus Nordberg og Anthony Tran, mens halvsvenske Mikkel Hindersson i baggrunden spiller med Simon Arvidsson. Foto: Carsten Egeholt.
Meget passende starter det danske herrelandshold 2017 med en opstartslejr i uge 1, hvor 16 spillere træner sammen fra mandag til lørdag i Idrættens Hus i Brøndby.
“Vi har samlet en jævnbyrdig træningsgruppe”, fortæller Linus Mernsten.
På lejren deltager Tobias Rasmussen, Mikkel Hindersson, Anders Lind, Claus Schou Nielsen og Kasper Rasmussen, mens Jonathan Groth er forhindret. Han spiller i aften kamp for sin tyske klub Fulda Maberzell, der møder Saarbrücken i 1. Bundesliga. Fra Sverige deltager Viktor Brodd, Anthony Tran, Simon Arvidsson, Arvid Sunesson, Hampus Nordberg, Simon Berglund og Pontus Rööse, mens der også er sparring fra Frankrig i form af Mehdi Bouloussa og fra Tjekkiet i form af defensive Stanislav Kucera.
Herunder video fra formiddagens træning: