Hvis du er god til at huske eller blot til at slå op i arkiverne, så har du nu chancen for at vinde en ”OL i Rio 2016” polo t-shirt fra Jack & Jones.
Vi skal langt tilbage i tiden, selv om vi støder på spillere, der stadig er aktive i Danmarksturneringen 2016-2017. Herunder et par hints fra året der skal gættes:
Claus Pedersen debuterer på landsholdet dette år. Hvis det kan hjælpe, så var det den 7. juni mod Finland i Helsingfors.
Man måtte se bort fra Niels Ramberg i denne landskamp, da han var på turné med det verdenskendte amerikanske basketballhold Harlem Globetrotters. Stig Lüthje, der vandt alle sine tre kampe med 2-0 i sæt udgjorde holdet sammen med Brian Petersen og Claus Pedersen. Læs herunder artiklen fra Bordtennisbladet det år, der skal gættes.
Detaljeret “matchfixing”.
I et andet Bordtennisblad fra året kan man læse dette:
Det var også året, hvor en vis Susanne Poulsen (senere Pedersen) fra Zero vandt DM i pige single.
Ved de danske mesterskaber for senior blev der kåret nye mestre i alle syv rækker:
Hvis du har et bud på det rigtige årstal, så send det til carsten.egeholt@dbtu.dk senest onsdag den 29. marts kl. 10.00, så deltager du i lodtrækningen om en ”OL i Rio 2016” polo t-shirt fra Jack & Jones. Skriv også om du ønsker t-shirten i rød eller hvid.
Tilbage til nutiden
I denne sæson har 68-årige Claus Pedersen figureret på Sisu/MBKs førstehold i 2. division kreds 2, hvor han har vundet 18 ud af 21 kampe – ratingtal 2502. Han har spillet 357 landsholdskampe, hvilket er rekord i dansk idræt.