På billedet er det fra venstre Peter Rosenmeier, Jean-Philippe Gatien og Allan Bentsen. Foto: Privat.
Torsdag blev den internationale bordtennisdag fejret verden over med mere end 300 arrangementer i 90 lande. I Århus gav Allan Bentsen og Peter Rosenmeier opvisning under den store idræts convention Sport Accord, der havde samlet omkring 1.500 internationale topledere fra hele verden.
Under opvisningen spillede Allan Bentsen også et sæt mod verdensmesteren i herresingle fra 1993 Jean-Philippe Gatien, Frankrig, der lige nu er en travl mand og en af nøglepersonerne i Paris OL bud for 2024. Fremragende underholdning kan de stadig skabe, og opvisningen var en stor succes.
Forfatter: Arne Madsen
Kontaktperson tlf.: 21 70 49 28
Kontaktperson e-mail: arne.madsen@dbtu.dk