VM individuelt i Düsseldorf

Mandag begynder de 54. verdensmesterskaber i bordtennis i Düsseldorf. Det er de individuelle mesterskaber der spilles om.

Danmark er repræsenteret med fem spillere. Det er Jonathan Groth, Claus Schou Nielsen, Anders Lind, Tobias Rasmussen og Stefanie H. Christensen.

Jonathan Groth er seedet som nummer to i herredouble med sin makker Patrick Franziska, Tyskland. Det er første gang en dansk bordtennisspiller er seedet til en medalje ved et verdensmesterskab. Hvis de to europamestre kan leve op til seedingen vil det være en stor bedrift.  Seedingen er sket på baggrund af resultater. Det spektakulere par som f.eks. OL-vinderen Ma Long, Kina og det tyske ikon Timo Boll, der kun er seedet som nr. 17 og det rene kinesiske par Xu Xin og Fan Zhendong, Kina verdensranglistens nr. 2 og 3.

I mixed double har det kinesiske forbund vist en overordentlig gestus ved at lade deres Fen Yalan stille op sammen med Jonathan Groth. Kina har kun to pladser i mixeddouble.

I single er Groth seedet som nr. 34. Ved sidste VM i Suzhou i Kina i 2015 nåede Groth mellem de sidste 32 i herre single. Groth er direkte i hovedturneringen i alle tre rækker, mens de andre danskere skal igennem kvalifikationsturnering for at komme med i hovedturningen.

Danmark har kun en enkelt gang vundet medalje ved VM. Det var i 2005, da Michael Maze vandt bronze i single.

Media guide (vedhæftet) er det internationale forbund ITTFs  medie guide. 

Værd at vide

Verdensmesterskaberne spilles individuelt VM i ulige år og holdmesterskaberne i de lige år.
330 herrer og 260 kvinder fra 106 nationer deltager i Düsseldorf.
Det er syvende gang et verdensmesterskab holdes i Tyskland siden starten i London 1926.
I herresingle  er de fire topseedede kinesere og i dame single er de tre højest seedede kinesere.
Ma Long verdensmester i 2015 og olympisk mester i 2016 er topseedet i herre single og Ding Ning verdensmester i 2015 og OL-guldvinder i 2016 er topseedet i dame single.
I doublerne er det for anden gang siden 1999 tilladt spillere fra forskellige nationer at spille sammen i double. Den mest interessante sammensætning er den topseedede Ma Long, Kina og tyske Timo Boll samt de dansk/tyske europamestre Jonathan Groth og Patrick Franziska, der er seedet som nummer to ligesom Jonathan Groth udgør en spændende mixed double sammen med Feng Yalan, Kina. De er seedet som nr. 13.

De danske spillere i Düsseldorf er Jonathan Groth, Roskilde, Tobias Rasmussen, København, Anders Lind, Brønshøj og Claus Nielsen, Roskilde.

Jonathan Groth
Klub: Fulda Maberzell / Roskilde Bordtennis, BTK 61. Født: 9/11-1992.
Nr. 42 på verdensranglisten i maj 2017.
Jonathan Groth havde i indledende pulje ved Europe Top 16 Cup den 3/2-2017 tre matchbolde mod verdensranglistens nr. 5 Dimitrij Ovtcharov, Tyskland, der senere vandt turneringen for tredje år i træk.
Europamester i herredouble 2016 sammen med tyske Patrick Franziska, som han også vandt Austrian Open med søndag den 13/11-2016. Vandt sølv ved EM i Ostrava 2010 i herredouble sammen med Kasper Sternberg Sjelle. Vandt i 2010 europamesterskabet i juniordouble sammen med rumæneren Honor Szocs. Bronze ved ungdoms-EM i herrejunior double med Tobias Stemann Lau i 2009. Groth debuterede ved EM i 2009. Dansk mester i herre single de seneste fem år.
Danske mesterskaber ungdom: 7 (Dansk mester drengehold med Albertslund i 2006, Yngre drenge/pige mix 2005 og drenge/pige mixed double 2007 med Nicoline Vinther Jensen, Brøndby, yngre drengedouble 2005 og drengedouble 2007 med Jonathan Stonor, Albertslund, herre junior double 2008 med Henrik Laxby, Hillerød. Herre junior single i 2009).
Groth er ved VM seedet som nr. 34 i herre single, som nr. 2 i herredouble med Patrick Franziska og nr. 13 i mixed double med Feng Yalan, Kina.

Tobias Rasmussen
Klub: Jülich / Penthouse CPH. Født: 26/11-1996.
Nr. 259 på verdensranglisten i maj 2017.
Danske mesterskaber senior: 2 (Tobias vandt 5/3-2017 både det danske mesterskab i herresingle og det danske mesterskab i herredouble sammen med Claus Schou Nielsen, Roskilde). Danske mesterskaber ungdom: 7 (junior hold med Amager i 2011, drenge single i 2011, drenge double i 2011 med Claus Schou Nielsen, U21 single i 2013, 2014, 2016 og 2017).
Tobias havde VM debut i 2016. Spiller næste år for Jülich i den tyske 2. Bundesliga.

Anders Lind
Klub: Mainz 05 / Brønshøj. Født: 14/12-1998.
Nr. 260 på verdensranglisten i maj 2017.
Europamester i U21 herredouble den 5/2-2017. Europamester U12 i 2009. Har deltaget fem gange ved ungdoms-EM. EM-bronze drenge-hold i 2012. Tre gange bronze ved ITTF Cadets i single. 
Danske mesterskaber senior: 1 (mixed double 2017 sammen med Sophie Walløe). Danske mesterskaber ungdom: 10.
Deltog ved senior-EM som 13-årig i 2012.

Claus Schou Nielsen
Klub: Roskilde Bordtennis, BTK 61. Født: 2/7-1996.
Nr. 293 på verdensranglisten i maj 2017.
Danske mesterskaber senior: 7 (Dansk mester for hold med Roskilde Bordtennis BTK 61 i 2013, 2014, 2015, 2016 og 2017 og dansk mester i herre double i 2014 med Allan Bentsen og i 2017 med Tobias Rasmussen). Danske mesterskaber ungdom: 3 (Dansk mester drenge hold for Amager i 2011. Drenge double med Tobias Rasmussen, Amager i 2011, 2012 junior double med Ruben S. Jensen).
VM debut 2015. Spiller sit 3. VM.

Stefanie H. Christensen
Klubber: Hillerød / Eslöv. Født: 4/5-1993.
Nr. 322 på verdensranglisten i maj 2017.
Danske mesterskaber senior: 3 (Dansk mester i single i 2017. ​Dansk mester i mixed double i 2015 med Kasper Sternberg Sjelle og i 2016 med Morten Hyrup Rasmussen). Danske mesterskaber ungdom: 8 (​U21 single i 2011. U21 double med Sofie Egeholt Bang i 2015. Junior single i 2011. Junior double i 2009, 2010 og 2011 med henholdsvis Pernille Agerholm, Rønde, Mie Jacobsen, Århus og Emma Højlund, Sisu/MBK. Junior mixed double med Emil Madsen, Sisu/MBK i 2010. Pige single 2008).
Regerende dansk mester i dame single. Svensk mester de to sidste år med Eslöv.

Program
29. maj kvalifikation
30. maj kvalifikation og 1. runde i doubler
31. maj 1 runde i singler og 2. runde i double
1. juni: 3. runde doubler, mix kvartfinaler og herre single 2. runde og dame single tredje runde
2. juni: dame single 4. runde, herre double kvatfinaler, 3. runde herre single og kvartfinaler dame single
3. juni dame single semifinaler, mixed finale, herre double semifinaler, herre single 4. runde
4. juni : herre single kvartfinaler, dame single finale, herre double finale
5. juni: herre single semifinaler og finale , dame double finale

Danske resultater ved VM
VM har været spillet siden 1926. Danmark var med til at stifte det Internationale forbund i 1926 og deltog i de første mesterskaber i London.

En dansk VM medalje
Michael Maze vandt i 2005 den eneste danske VM medalje til dato, da han nåede semifnalen efter magiske sejre over den anden seedede Wang Hao, Kina 4-0 i ottendelsfinalen og med 4-3 i en af de mest spektakulære kampe i VM historien over Hao Shuai, Kina. Maze var bagud 3-0 i sæt og 10-7, men returnerede en bold siddende på gulvet og vendte kampen til en 4-3 sejr. I semifinalen tabte Maze til Ma Lin, Kina. Siden 2003 har Europa kun vundet to bronzemedaljer ved et VM. Maze i 2005 og Timo Boll, Tyskland i 2011.

Hidtidige danske placeringer ved VM
Alle danske placeringer kan findes på www.ittf.com. Man går ind i statistics klikker på resultater og sætter Danmark ind. Så kan man få alle danske placeringer.
Michael Maze sørgede for den bedste placering ved VM 2005, da han vandt Danmarks første medalje, bronze i herre single. I 2009 var han i kvartfinalen i herre single.
Tidligere er ingen dansker blevet bedre placeret end mellem de 32 bedste. Det er til gengæld lykkedes for:
August Jørgensen i 1926 i London og i 1928 i Stockholm
Ole Breum i 1928 i Stockholm
Vibeke Madsen i 1949 i Stockholm
Oda Mygind Hansen i 1949 i Stockholm
Gudrun Kahns i 1955 i Ütrecht
Einar Lyttik i 1957 i Stockholm
Claus Pedersen 1975 Calcutta og 1979 i Pyonggyang
Michael Maze i 2001 i Osaka
Allan Bentsen i 2005 i Shanghai
Jonathan Groth i 2015 i Suzhou

I herredouble er to danske par nået til 1/8-finalen mellem de seksten bedste:
Lars Hauth/Jan Harkamp i 1987 i New Delhi
Allan Bentsen/Kim Høgsberg i 1993 i Göteborg

For hold er bedste resultater en 11. plads i 1969 og i 2008.

VM og politik
– Der er kongres i Det internationale forbund ITTF under VM den 31. maj. Her er der valg til bestyrelse og komiteer. Der bliver kampvalg om presidentposten. Den siddende president Thomas Weikert, Tyskland bliver udfordret af den tidligere topspiller Jean-Michel Saive, Belgien.
– Danmark har to formandsposter i ITTFs  ni udvalg. Det er Dorte Darfelt, der er formand for paradivision, altså handicapbordtennis, der er en del af ITTF på verdensplan. Herudover er Arne Madsen formand for ITTFs medie committee. Der er valg til komiteerne på ITTFs kongres. Disse formandsposter giver ligeledes sæde i ITTFs Board of Directors. 
Der er også kongres i ETTU (European Table Tennis Union) den 29. april. Her er Dorte Darfelt vice president med ansvar for økonomien og Arne Madsen er Club competition Official med ansvar for de europæiske klubturneringer. Allan Bentsen deltager i møde i ranking komiteen under VM i Düsseldorf.
Dansk Bordtennis Unions delegerede på kongresserne er Peter Sundbæk.
Den danske dommer Mark Beckmann er i funktion under VM.

VM noter
– Jean-Michel Saive, Belgien har deltaget i flest verdensmesterskaber. Han har deltaget 23 gange siden debuten som 13-årig i 1983. Victor Barna deltog 19 gange mellem 1929 og 1954.
– Hos damerne spiller Viktoria Pavlovich, Hviderusland i Düsseldorf sit 19. VM.
– På www.ittf.com kan man se alle danske spillere der har deltaget i VM siden 1926 og se placeringerne.
– Yngste spiller er Ylas Allanazarov, Turkenistan som bliver 9 år den 29. maj på åbningsdagen.
– Ældste herrespiller Asim Qureshi, Pakistan, 50 år.
– Yngste på spindesiden er Shahd Al-Makki, Qatar, 11 år.
– Ældste er Ni Xialian, Luxembourg, 53 år.
– Yngste verdensmestre i single: Deng Yaping, Kina 18 år og Kong Linghui, Kina 19 år.
– Kina har fostret 11 verdensmestre i herre single. Alle er højrehåndede.
– Kun tre venstrehåndede er blevet verdensmestre i herre single: Stellan Bengtsson, Sverige 1971, Seiji Ono, Japan 1979 og Jean-Philippe Gatien, Frankrig 1993.
– Victor Barna , Ungarn er mest vindende spiller med 22 guldmedaljer ved VM og Wang Nan, Kina er mest vindende kvindelige spiller med 19 VM og OL guldmedaljer. Victor Barna vandt fem titler i single.
– Angelica Rozeanu, Rumænien vandt dame single seks gange i træk fra 1950 til 1955.

TV
Verdensmesterskaberne kan følges i TV jorden rundt, men desværre ikke i Danmark. TV Tokyo, landsdækkende kanal sender alle japanske kampe og producerer selv signalet og kanalen har 100 mand på plads i Esprit Arena i Düsseldorf. Danske bordtennisenthusiaster skal dog ikke fortvivle. På www.itv.com  eller visa www.ittf.com streames der fra op til otte borde under hele VM.

Følg med på:
www.dbtu.dk
www.ittf.com
streaming på www.itv.com
facebook.com/ITTF world
Twitter: @ITTFworld
Instagram: @ITTFworld
You Tube.com/ITTFchannel

Forfatter: Carsten Egeholt/Arne Madsen
Kontaktperson tlf.: +46 72 301 41 11
Kontaktperson e-mail: linus.mernsten@dbtu.dk