Groth tabte tysk finale

2.500 tilskuere var i lørdags på plads i Fraport Arena i Frankfurt for at se finalen om det tyske holdmesterskab for herrer mellem Fulda Maberzell med danske Jonathan Groth på holdet og Borussia Düsseldorf.

Suveræne Borussia Düsseldorf vandt med 3-0 i en holdkamp, hvor Jonathan Groth pressede 36-årige Timo Boll, der i sidste uge nåede kvartfinalen i herresingle ved VM i Düsseldorf. De to spillede lige op i de tre første sæt, inden Boll foran med 2-1 i sæt vandt fjerde sæt med 11-3. Det banede vejen for Düsseldorf, der efterfølgende sikrede sig holdsejren med to sejre over Fulda Maberzells to defensive spillere.

TC RhönSprudel Fulda Maberzell – Borussia Düsseldorf….0-3
Jonathan Groth – Timo Boll, 1-3 (11-9, 9-11, 10-12, 3-11)
Wang Xi – Kristian Karlsson, 0-3 (5-11, 7-11, 5-11)
Ruwen Filus – Anton Källberg, 1-3 (6-11, 11-7, 5-11, 9-11)

Se højdepunkter fra Jonathan Groths kamp mod Timo Boll her


Borussia Düsseldorf tysk mester for herrer 2017. Foto: TTBLs hjemmeside.

Forfatter: Carsten Egeholt
Kontaktperson tlf.: 27 26 06 09
Kontaktperson e-mail: carsten.egeholt@dbtu.dk