Roskilde i Champions League

– Vi havde ikke regnet med en kvalifikation i dette år, men vi er glade for at være med, og vi har faktisk et bedre hold i år end sidste år, siger sportschefen Allan Bentsen. Vi kvalificerede os ikke til kvartfinalerne sidste år, og det vil også blive svært for os i år, men vi vil gøre alt for kunne kvalificere os til kvartfinalerne eller i alt fald til slutspillet i ETTU cup’en, hvilket en tredieplads fra den indledende runde kvalificerer til.

Der spilles i indledende fase i seks runder med fire hold i hver. Der spilles alle mod alle og både en hjemme- og udebanekamp. Herefter kvalificerer de to bedste fra hver gruppe sig til kvartfinalerne og nummer tre i gruppen til kvartfinalerne i ETTU cup’en. 102 klubber er med i de to klubturneringer Champions League for de 16 bedste og ETTU cup’en for de øvrige hold.

Roskilde er kommet i fjerde seedingslag:

  1. seedingslag: Orenburg, Rusland, Borussia Düsseldorf, Tyskland, Ochsenhausen, Tyskland, UMMC, Rusland
  2. seedingslag: Saarbrücken, Tyskland, Dzialdowo, Polen, La Romagne, Frankrig, Pontoise, Frankrig
  3. seedingslag: Hennenbont, Frakrig, Chartres, Frankrig, Ostrava, Tjekkiet, Bogoria, Polen
  4. seedingslag: Sporting, Portugal, Eslöv, Sverige, Wels, Østrig og Roskilde.

Lodtrækningen finder sted i morgen torsdag den 29. juni i Paris kl. 15.00. Den kan ses live streamet på www.ettu.org. Her vil sportschef Allan Bentsen være til stede.

– Vi håber at slippe fri af de to russiske hold både af spillemæssige som rejsemæssige grunde, siger sportschef Allan Bentsen, der glæder sig også i den kommende sæson til at kunne vise bordtennis i verdensklasse i Roskilde.

Roskilde har nomineret følgende spillere til Champions League:
Michael Maze
Yujia Zhai, Kina
Laurens Tromer, Holland
Claus Schou Nielsen
Kasper Rasmussen
Jonathan Kofoed Hansen
Allan Bentsen

Forfatter: Arne Madsen / Carsten Egeholt
Kontaktperson tlf.: 40 90 24 45
Kontaktperson e-mail: allan.bentsen@btk61.dk