I alt 22 kommuner kan betegne sig som Elitekommuner i samarbejde med Team Danmark. Her er der fokus på talentudvikling, og her forefindes muligheden for at have etableret morgentræning for de elever, der er optaget i talentklasserne.
Det er Team Danmark der sammen med den enkelte elitekommune definerer, hvilke sportsgrene der skal prioriteres, og for bordtennis vedkommende er sporten prioriteret i:
Hillerød, København, Odense, Roskilde, Silkeborg og Århus.
I alle kommuner er der mulighed for at talenterne kan søge om optagelse og dermed kan få morgentræning to gange om ugen. Fordelen er at morgentræning placeret i skoletiden.
For Eliteudvalget under DBTU er det afgørende at have et godt samarbejde med de kommuner, hvor bordtennis er en prioriteret idræt og byde ind, så klubben kommunen og DBTU i fællesskab bidrager til at skabe merværdi i den lokale talentudvikling.
DBTUs eliteudvalg har kontaktet alle 6 kommuner med henblik på at indgå en aftale, og vi kan kun opfordre talenter i de områder, der har talentklasser om at søge skolen med henblik på at søge om optagelse.
Talentklassen:
Er for 7.-9 klasse
Kommer du i klasse med andre udøvere der er talentfulde
Har du et miljø hvor sporten er i fokus
Morgentræning to gange om ugen
Kurser om skadesforebyggende træning og ernæring
Er der krav til trænernes uddannelsesniveau, minimum DIF trin 2
Samme antal timer i fagene som tilsvarende klasser har
Som elev i en talentklasse kommer du i et miljø hvor sporten er i centrum, og du får 2 træningspas oven i din normale træningsmængde. Dermed er der god mulighed for at få en uge med flere træningspas end hvad ellers kunne være muligt.
I de kommuner hvor bordtennis er en prioriteret sport, her er der ligeså mulighed for at søge en sportslig godkendelse via Team Danmark når udøverne starter på en ungdomsuddannelse, hvor de igen har mulighed for at kombinere deres uddannelse med morgentræning. Læs mere her