På billedet Louis Tybirk. Foto: Parasport Danmark.
Parasport Danmark vil gerne styrke de unge bordtennisspilleres mulighed for at udvikle sig. Derfor er der etableret et samarbejde med Sisu/MBK i Aarhus, som den første søndag i hver måned startende nu på søndag den 5. november stiller faciliteter og træner til rådighed for de jyske spillere som deltager i UAF – Unge Atleter i Front-projektet.
Louis Tybirk (billedet) som selv har været aktiv i UAF-regi står for træningen, og foreløbig er der seks tilmeldte spillere fra forskellige klubber. Træningen er gratis og foregår fra kl. 10-14, og det er åbent for alle bordtennisspillere, som har en eller anden grad af funktionsnedsættelse.
Der arbejdes på at lave et lignende tilbud i DBTU´s elitecenter i Brøndby. Hvis du har spørgsmål eller er i tvivl om, hvor vidt dit handicap er tilstrækkeligt til at deltage, så er du meget velkommen til at kontakte Parasport Danmarks UAF-konsulent Jesper Hviid. Se kontaktinformationer herunder.