Jonathan Groth ved Swedish Open. Foto: Ireneusz Kanabrodzki.
Jonathan Groth kom godt fra start mod verdens nr. 3 Xu Xin fra Kina, da han vandt første sæt med 11-7 efter 8-7 og kom foran med 3-1 i andet sæt, men derefter stod der Xu Xin på det meste. Kineseren vandt således de efterfølgende tre sæt klart og femte sæt med 11-9 efter dansk 9-6 føring. Dermed spændte kineseren ben for den fremad stormende Jonathan Groth, der blev bedste europæer i Swedish Open og som kan se tilbage på sin hidtil bedste World Tour med sejre bl.a. verdens nr. 9 og 13.
“Min bedste præstation på World Touren. Jeg kom ud med meget energi og fik presset ham med store forflytninger fra starten. Efter første sæt servede han kort med forhånden og ændrede i sidste sekund ved at slå med forhånden, når jeg ventede en baghånd”, sagde Jonathan Groth efter kampen.
Kvartfinale, lørdag den 18. november, kl. 14.45 – udsat til kl. 15.15 (bord 1)
Xu Xin, Kina (nr. 3 på vr.) – Jonathan Groth, Danmark (nr. 38 på vr.), 4-1 (7-11, 11-5, 11-4, 11-3, 11-9 efter 6-9). Se kampen her
Fire kinesere i semifinalerne
Xu Xin (seedet 1-2) vandt i semifinalen 4-2 over Bo Fang og Zhendong Fan (seedet 1-2) vandt i semifinalen med 4-3 over Yu Zhou. Finalen blev vundet af Xu Xin med 4-1 i sæt over Zhendong Fan.
Fra fredag
Jonathan Groth fortsætter sit forrygende spil ved Swedish Open, hvor han nu også har slået verdens nr. 9 ud af turneringen. Nu er han i kvartfinalen sammen med fem kinesere, en japaner og en nigerianer. I morgen møder Jonathan Groth verdens nr. 3 Xu Xin, Kina.
”Det var super fedt at få revanche fra de åbne østrigske mesterskaber, hvor jeg tabte i 7. sæt efter at have misbrugt et par matchbolde. Det er helt vildt at slå to så gode spillere i samme turnering. Det er den bedste World Tour, jeg har spillet indtil videre. Jeg glæder mig til at møde verdens nr. 3 i morgen”, siger Jonathan Groth.
I går (torsdag) vandt Jonathan Groth sin største sejr nogensinde, da han slog Lee Sangsu fra Korea (nr. 13 i verden) og bronzevinder ved seneste VM. I dag (fredag) fulgte han så op med en ny forrygende kamp, da han besejrede verdens nr. 9 Kenta Matsudaira med 4-2 i sæt efter, at han havde misbrugt en matchbold allerede i femte sæt ved stillingen 10-9, hvor japaneren var heldig med en netbold.
1/8-finale, fredag den 17. november kl. 19.00 (bord 2)
Jonathan Groth, Danmark (nr. 38 på vr.) – Kenta Matsudaira, Japan (nr. 9 på vr.), 4-2 (7-11, 11-5, 11-8, 11-9, 10-12 efter 10-9, 12-10 efter 10-9). Se kampen her
Kampforløb set med pressechef Arne Madsens øjne:
Efter første sæt overtog Groth initiativet i kampen. Hans korte spil begyndte at virke, og hans baghåndsåbninger havde japaneren svært ved. Matsudaira vandt første sæt 11-7 efter Groth havde ført 6-4, men kom bagud 9-6.
Groth udlignede efter at have ført hele andet sæt. Det stod 4-0, 7-1, 7-4, 9-5 og blev 11-5.
Japaneren startede bedst i tredje sæt og førte 5-3, men det blev 8-5, 9-6, 10-7 og 11-8 til Groth.
I fjerde sæt tog Groth sig en slapper og kom bagud 5-0. Han fik dog udlignet til 5-5. Fra 5-7 gik Groth til 10-7, og det blev 11-9, da japaneren blev servet ud.
I femte sæt var japaneren foran 8-4, men Groth får udlignet til 9-9. Han får matchbold ved 10-9 og på den er han i angreb, men japaneren er heldig på nettet. Groth tabet 12-10 og fører nu 3-2 i sæt.
Fantastisk comeback i sjette sæt for Groth. Han kommer foran 8-4 og 9-7. Det bliver 9-9. Groth får en ny matchbold ved 10-9, da han efter en god serv looper forbi Matsudeira. På matchbolden ved 10-9 server Groth langt, japaneren kommer i angreb og vinder bolden. Groth er heldig og får sin tredje matchbold ved 11-10, og den bliver slået ind til 12-10.
En ny stor triumf for Jonathan Groth. Den 25-årige dansker viste spil i verdensklasse. Lørdag spiller han kvartfinale mod verdens nummer tre Xu Xin fra Kina. Groth er eneste europæer tilbage i turneringen. De sidste otte er fem kinesere, en japaner, en nigerianer og Jonathan Groth.
Jonathan Groth fik dermed revanche fra nederlaget mod Kenta Matsudaira i 1/16-finalen ved de åbne østrigske mesterskaber, hvor han torsdag den 21. september i år misbrugte to matchbolde i 7. sæt, der blev tabt med 16-14.
Fra torsdag
Jonathan Groth vandt sin største sejr i karrieren indtil videre, da han her til aften vandt med 4-3 (11-8, 12-10, 7-11, 6-11, 11-9, 2-11, 12-10 efter 10-8) i 1/16-finalen ved Swedish Open i Stockholm over VM-bronzevinderen fra maj i Düsseldorf den formstærke Sangsu Lee, Korea, der er nr. 13 på den seneste verdensrangliste. Koreaneren var i sidste uge i semifinalen ved tyske åbne mesterskaber i Magdeburg, hvor han bl.a. vandt med 4-0 i sæt over verdens nummer fire Xu Xin, Kina.
”Det er en af de bedste spillere, jeg nogensinde har slået. Jeg er både glad og lettet. Han er i øjeblikket en af verdens bedste. Det giver en masse selvtillid og så var det en lettelse at vinde en kamp i 7. sæt, da jeg har tabt flere af dem på det sidste”, siger en meget glad Jonathan Groth.
Jonathan Groth førte 2-0 i sæt. Første sæt blev 11-8. I andet sæt førte Groth 10-6, men det blev 10-10, inden Groth vandt 12-10. Det blev 2-2, da koreaneren fik overtaget i tredje og fjerde sæt. Det vigtige femte sæt gav dansk sejr med mindste margin 11-9 efter 9-9. Det blev 3-3 i sæt, da koraneren hurtigt fik overtaget og vandt 11-2. I 7.- og afgørende sæt var Groth foran 4-0. Det stod 5-4 ved sidebytte, og Groth var foran med et par bolde hele sættet. Han havde to matchbolde ved 10-8, men koreaneren udnyttede at han havde serven. Groth holdt hovedet koldt kom foran 11-10 og vandt karrierens største sejr med 12-10.
Fra mandag
Præcis som ved World Tour-afdelingen German Open, der sluttede søndag, er det Jonathan Groth mod resten af verden ved World Tour Swedish Open i Stockholm.
Michael Maze og Anders Lind skulle have deltaget, men i samråd med Linus Mernsten er de frameldt turneringen.
Jonathan Groth har også ved Swedish Open valgt at fokusere på single, da han allerede er sikker på at være kvalificeret til World Tour Grand Finals i Astana i Kasakhstan i dagene fra 14.- 17. december i herredouble med tyske Patrick Franziska.
Herresingle
Kvalifikation, pulje 8, mandag den 13. november kl. 15.20 (bord 13)
David Reitspies, Tjekkiet – Ming Hong Li, Hongkong, 4-1.
Kvalifikation, pulje 8, tirsdag den 14. november kl. 12.15 (bord 3)
Jonathan Groth, Danmark (nr. 38 på vr.) – Ming Hong Li, Hongkong (nr. 299 på vr.), 4-2 (11-4, 11-5, 11-9, 9-11, 2-11, 11-8). Se kampen her
Kvalifikation, pulje 8, tirsdag den 14. november kl. 17.40 (bord 6)
Jonathan Groth, Danmark – David Reitspies, Tjekkiet (nr. 237 på vr.), 4-2 (11-8, 8-11, 8-11, 11-9, 11-9, 11-9).
Kvalifikation, knock out-kamp, onsdag den 15. november kl. 16.30
Jonathan Groth, Danmark – Asuka Sakai, Japan (nr. 130 på vr. i oktober 2017), 4-1 (11-4 efter 0-4, 11-8, 11-13, 11-9, 12-10). Se kampen her
1. runde (1/16-finale), torsdag den 16. november kl. 20.00 (bord 4)
Jonathan Groth, Danmark (nr. 38 på vr.) – Sangsu Lee, Korea (nr. 13 på vr.), 4-3 (11-8, 12-10, 7-11, 6-11, 11-9, 2-11, 12-10 efter 10-8). Se kampen her
1/8-finale, fredag den 17. november kl. 19.00 (bord 2)
Jonathan Groth, Danmark (nr. 38 på vr.) – Kenta Matsudaira, Japan (nr. 9 på vr.), 4-2 (7-11, 11-5, 11-8, 11-9, 10-12, 12-10). Se kampen her
4 x 4-3 og én gang 3-4 i sæt for Yujia Zhai
Det blev til fem kampe og i alt 35 sæt for Roskildes Yujia Zhai, der i 1/16-finalen torsdag tabte til den tidligere europamester i single Marcos Freitas, Portugal (nr. 17 på vr.) med 3-4 i sæt efter at have ført med 3-2. Kampen kan ses på ITTF.com.
Forinden havde Zhai i kval.-puljen vundet 4-3 i sæt over både Kirill Skachkov, Rusland (nr. 117 på vr.) og Nima Alamian, Iran (nr. 102 på vr. Se kampen her), inden han i knock out-kvalifikationskampene først vandt med 4-3 over Tianyi Jiang, Hongkong (nr. 60 på vr.) efter at have været bagud med 0-3 i sæt og dernæst over Paul Drinkhall, England (nr. 41 på vr.) med 4-3 (5-11, 6-11, 14-12, 11-4, 9-11, 11-5, 11-4). Mærkeligt nok har der ikke været tæt afgørelse i 7. sæt i nogle af Zhai’s fem kampe. Det mest lige sæt er afgjort med 11-7.
17-årige Tom Jarvis, England (nr. 299 på vr.), der spiller for Hillerød i Stigadivisionen leverede også en sensation, da han i sin kvalifikationspulje først vandt 4-2 over svenske Hampus Söderlund (nr. 211 på vr.) og dernæst 4-1 over Ning Gao, Singapore (nr. 43 på vr.).
I kvalifikationen mødtes Hillerøds Supanut Wisutmaythangkoon, Thailand (nr. 310 på vr.) og Roskildes Laurens Tromer, Holland (nr. 220 på vr.). Supanut vandt med 4-0 i sæt, men begge spillere tabte i puljen til svenske Par Gerell (nr. 46 på vr.).
B 75-spillerne Simon Söderlund (nr. 405 på vr.) og Khalid Assar, Egypten (nr. 256 på vr.) tabte deres respektive to kampe i indledende kval.-pulje.
Herlevs Eric Jouti, Brasilien (nr. 170 på vr.) kom heller ikke videre fra kval.-puljen, da han tabte til Seungmin Cho, Korea (nr. 62 på vr.).
Det samme var tilfældet for Virums Malthe Möregårdh (nr. 361 på vr.), der tabte 0-4 til Abdel-Kader Salifou, Frankrig (nr. 92 på vr.) efter at have vundet med 4-2 over Hyundeok Seo, Korea (nr. 110 på vr.).
Se resultater på ondata. Klik her
Følg Swedish Open her