Tirsdag den 16. januar 2018 har DBTU 75 års jubilæum. Et jubilæum, der i dagene op til jubilæumsdagen vil blive markeret med en række artikler her på hjemmesiden og desuden ved en reception i forbindelse med DM for senior søndag den 4. marts 2018 kl. 12.00 i Vendiahallen i Hjørring.
En fantastisk sport – også i Serie 1
Af Thomas Quvang, Frederiksværk Bordtennisklub og sportsjournalist på Halsnæs Avis
”Hvis det er så spændende hver gang I spiller, så kommer jeg igen, og jeg betaler gerne entre”.
Jeg havde lokket en kammerat med på sidelinjen til en Serie 1 kamp mod Herlev for et års tid siden, og som sportsinteresseret var han overrasket over mængden af tilskuere (han var den eneste) men også over underholdningen. En fin, fin holdkamp med mange gode kampe og endnu flere gode dueller ved de to borde.
Min pointe angående ovenstående er, at serie-bordtennis på ingen måde behøves at være tilskuerfjendsk og kedelig, tværtimod. ’Lige børn leger bedst’ og det er uanset, om det er på ypperste eliteniveau eller om det er på (mit) serieniveau. Spændingen ved 9-9 i afgørende sæt kan der ikke rokkes ved, uanset om det er i elitedivisionen eller i Serie 5.
For mit eget vedkommende begyndte bordtenniskarrieren i 70’erne, som håbefuld knægt ’fundet’ i fritidsklubben af John Christensen – en af Frederiksværk Bordtennisklubs største ildsjæle gennem klubbens nu 49-årige historie – ”Du skal da spille i en rigtig klub”, lød det fra manden med store røde skæg.
Det var dengang Johnny Hansen, Jesper Eriksen og Jørn Christiansen (senere Wiig) var hele Frederiksværks pingpong-idoler. En trafikulykke, på vej hjem fra kamp i Odense, kostede dengang dette trekløver et 99,9% sikkert dansk holdmesterskab.
Johnny blev professionel i Tyskland, Jesper led under følgerne fra ulykken og Jørn lagde battet på hylden i en årrække herefter. Frederiksværk BTK måtte herefter starte helt forfra.
Det åbnede døren for os unge knægte. Som 16-årig blev jeg førsteholdsspiller i Frederiksværk BTK. Det var i sæsonen 1984/85 – og jeg er det stadig, har vel blot misset 8-10 holdkampe siden da.
De 33 år ved ’pladen’ har været en lang rejse, der startede ’på perronen’ i Serie 2, fortsatte til Serie 1, Sjællandsserien (det hed det dengang), Østdanmarksserien, 3. division, retur til Østserien og de seneste mange sæsoner i Serie 1.
Fælles passion
Minder er der mange af, husker med glæde alle opturene, og ærgrer mig stadig over nedturene. Husker tilbage med et smil over alle de fantastiske holdkammerater jeg har og har haft gennem alle årene – der har været mange!. Glædes også over mange modstandere gennem årene, fjender ved bordet og venner ved siden af. Fantastisk som bordtennissporten samler folk med en fælles passion – at slå til bolden med battet.
A’propos holdkampen mod Herlev, så blev den tabt med 8-6. Ridder-brødrene, Ronni og Sabine havde det afgørende held/dygtighed på de rigtige tidspunkter. Det var i øvrigt en sejr, der sikrede Herlev oprykning til Østserien, mens vi måtte tage til takke med 2. pladsen i rækken og et år (mere) i Serie 1, hvor bordtennis også er spændende og tilskuervenlig.