Tirsdag den 16. januar 2018 har DBTU 75 års jubilæum. Et jubilæum, der i dagene op til jubilæumsdagen vil blive markeret med en række artikler her på hjemmesiden og desuden ved en reception i forbindelse med DM for senior søndag den 4. marts 2018 kl. 12.00 i Vendiahallen i Hjørring.
Bornholms bordtennis de sidste 25 år
Af Kenny Jensen, årets leder i 1979, hædret med DBTU’s guldnål i 2005 efter at have modtaget sølvnålen i 1984, årets leder på Bornholm alle idrætter i 2011, udnævnt til æresmedlem i Hasle i 2005, formand for Bornholms Bordtennis Union
Her først lidt om den Bornholmske ”elite”. I 1992 dannede vi samarbejdet Bornholms BTK. I første omgang et samarbejde mellem Hasle og Knudsker, men ret hurtigt kom alle klubber med, og det blev styret af et udvalg under BBTU. I løbet af 1990’erne fik vi et samarbejde op at stå med forbundet i Skåne og deltog i deres holdturnering i en periode på små 10 år med både ungdom og senior. Jeg vil aldrig glemme den venlighed, vi mødte rundt om i de skånske klubber, det var ikke noget, vi var vant til! På seniorfronten endte det med, at vi vandt den højeste række i Skåne, men efter flere ansøgninger med støtte fra det skånske forbund fik vi ikke tilladelse til at rykke op i en landsdækkende række med den begrundelse, at så kunne en udenlandsklub blive svenske mestre!
Vi forsøgte så igen med, at vi maximalt kunne rykke op i 3. division, men fik igen afslag (læste dog for et par år siden, at en finsk ø havde fået tilladelse til at deltage). Vi vandt i årene flere gange de skånske ungdomsrækker, men husker især et år, vi havde et godt drengehold, der vandt alle kampe stort, men der var en pige fra Gröstrup, de ikke kunne slå, det var Marie Olsson, som senere blev svensk mester i senior og landsholdsspiller, men måtte stoppe i en alt for tidlig alder med en rygskade. Fra 2002 begyndte vi så at spille i Danmark igen og har i en periode haft mange gode pigespillere som Anna og Katja, der 2004 og 2005 var inde om landsholdet samt mange andre i den periode. Senere var både Karoline og Nicoline inde om landsholdet, og det er Nicoline fortsat, hvor hun i år afslutter en 3-årig uddannelse på pingisgymnasiet i Halmstad. Nicoline er et kapitel for sig selv, som jeg ikke vil komme nærmere ind på her.
På den mere hjemlige front på Bornholm er der ved at ske den kedelige udvikling, at spillerne gennem årene er blevet ældre og ældre. I øjeblikket er der kun tre klubber, der forsøger at have en ungdomsafdeling og alle tre har svært ved at få nye spillere. En træner sagde til mig, at når vi så får nogle ungdomsspillere, så er det dem, der har forsøgt alle andre idrætter først!
På Bornholm er det fodbold og DGI gymnastik, der sider på ungdommen og fodbold med en stærk økonomi har ansat en medarbejder til at tage rundt til SFO’er med mere og præsenterer fodbold. Det har vi som union eller klubber ikke råd til, vi har siden slutfirserne haft et samarbejde først med BASG&I og senere med DGI om en fælles holdturnering, og sidste år tog vi så skridtet fuldt ud og har nu fælles bestyrelse.
Samarbejdet med DBTU
Der er sket meget gennem årene, som vi har været glade for, men der blæser i øjeblikket nogle vinde, som ikke lyder særligt godt, og som påvirker økonomien for en lille union og dens klubber. For mange år siden mistede vi de 40%, som man fik retur af licenspengene, så mistede vi den direkte oprykning til ungdomsdivisionerne. Vi mistede, at vinderen til lokalunionsmesterskaberne havde mulighed for deltagelse til DM i den række, de havde vundet, dernæst røg rejseudligningen til Top 12, og sidst den direkte oprykning til senior divisionerne og så fjernede man rejsetilskuddet til DT og havde heller ikke meddelt det, inden tilmelding af hold – helt utroligt det kan ske! Godt nok kan man søge noget fra en pulje bagefter, men det er svært at lave budget efter.