Tirsdag den 16. januar 2018 har DBTU 75 års jubilæum. Et jubilæum, der i dagene op til jubilæumsdagen vil blive markeret med en række artikler her på hjemmesiden og desuden ved en reception i forbindelse med DM for senior søndag den 4. marts 2018 kl. 12.00 i Vendiahallen i Hjørring.
En klub blev til og vandt DM 15 år senere
Hørning BTK’s glorværdige historie – DM for hold i 1993
Af Ole Munck Christensen, formand Hørning BTK både dengang og nu
Ægteparret Lone og Leif Hjortshøj stiftede Hørning BTK i 1978, efter i en kort årrække at have drevet klubben Hørning BK hjemme fra kælderen på Rosenvænget. I starten blev der spillet på to borde bag et forhæng i Hørning Hallen, men snart fik klubben tildelt en badmintonbane i hallens ene ende, hvor der kunne stå 5-6 borde på én gang. Og herfra begyndte tingene og klubbens resultater for alvor at tage fart.
Efter flere år med hold i både drenge- og juniordivisionen blev sæsonen 1988/1989 det helt store triumftog for Hørning BTK og samarbejdsklubben TMG fra Mårslet. Efter en forrygende flot sæson kunne de to klubber fejre oprykning til henholdsvis 3. division, 2. division og 1. division. De efterfølgende sæsoner brugte HBTK til at finde sig til rette i landets bedste herre række, men forud for sæsonen 1992/1993 hentede klubben den mangedobbelte Danmarksmester Allan Bentsen og det unge stortalent Finn Tugwell samtidig med at den ”fortabte søn” Jesper Mortensen vendte hjem efter et succesfuldt intermezzo hos Hugo i Brønderslev.
Garneret med Hørnings trofaste soldat Torben Rasmussen skulle det vise sig at være den perfekte opskrift på både klubbens, og byens, første officielle Danmarksmesterskab under DIF nogen sinde!
Forud for sæsondebuten fik Allan knæproblemer og måtte gennemgå en kikkertoperation kun 14 dage inden premieren mod Sisu/MBK på udebane. Men Kaj er og bliver Kaj, og selv uden træning hjalp han til med en snæver 4-6 sejr over Claus Pedersen og hans følgesvende og derfra så holdet sig ikke synderligt tilbage. Under en enkelt hjemmekamp mod Esbjerg var vi nede med 2-4, men så tog vi en ”team timeout” med tilhørende skideballe på ægte jysk, og nappede herefter de fire sidste singler mod Mogens Sonnichsen, Rhod Jepsen, Carsten ’Kosten’ Jacobsen og Flemming Sunn.
Endelig oprandt foråret 1993, hvor vi skulle spille DM-finaler mod Virum/Sorgenfri, som ligeledes stillede med et kanonmandskab med Kim Høgsberg, Johan Stoustrup, Henrik Vendelbo og ”gamle Freddy Hansen”. Udekampen i Virum endte 4-6 til os efter bl.a. fremragende spil af unge Mortensen, som nappede Kim for første gang i sit liv. Det gav naturligvis masser af selvtillid med henblik på returmødet i Hørning Hallen, som det hed dengang.
Jeg husker tydeligt denne fantastiske forårsdag, hvor jeg fra morgenstunden havde nogle gigantiske sommerfugle i maven, for tænk sig at Hørning BTK og Hørning By havde chancen for sin første officielle DM-titel i nogen sport overhovedet. Jeg måtte ”på tønden” et par gange eller tre, inden gutterne indfandt sig på min bopæl til peptalk og brunch, som vi altid gjorde inden vores hjemmekampe. Men mine nerver skulle hurtig falde til ro, for Bentsen proklamerede straks ved ankomsten at: ”bare rolig Munckos, den titel napper vi – no problem!”
Men det skulle blive noget mere tæt end som så, selv om en stopfyldt Hørning Hallen med koklokker, grydelåg, bilhorn og fangrupperingen ”Guldtaskerne” i deres es, gjorde sit til at blæse Virum baglæns hjem til Whiskybæltet. Ja, selv byens borgmester Carsten Jakobsen var mødt op i topform iført borgmesterkæde og hele moletjavsen. Men udeholdet bed rigtig godt fra sig, og vi var faktisk bagud med 1-3 inden holdet fandt de nødvendige takter frem. Så vi skulle naturligvis frem til finalens 10. og sidste single i 2. parkryds, før Danmarksmesterskabet anno 1993 kunne finde sin retmæssige ejermand. Her mødtes Torben og Freddy, som, trods en lettere fremskreden alder og vigende hårpragt, stadig var at regne som Danmarks absolut bedste ”deffer”. Efter en sand maratondyst måtte de ud i 3.- og afgørende sæt inden Ras, med en baghåndssmash på en underskruet ballonbold, kunne afgøre kampen ved at udligne til slutstillingen 5-5 og dermed hjemføre GULDMEDALJERNE til Hørning BTK.
Jeg har ALDRIG, hverken før eller siden, hørt et jubelbrøl som det de knap 600 Hørningensere, der var ca. 500 betalende tilskuere (indbyggertal 2.500) samt ca. 100 medlemmer og officials, som kom gratis ind, bare skreg ud så hallens tag var ved at lette – der var fuldstændig ekstase og vindersangen ”We are the Champions” har vel ALDRIG lydt bedre end på Diskotek Woodpeckers lydanlæg denne forårsdag i Hørning. At dele glæden over denne fantastiske bedrift med et så suverænt hold, både sportsligt såvel som socialt, med klubbens medlemmer samt næsten 20% af byens borgere var så mindeværdigt og følelsesladet, at jeg stadig får total gåsehud over hele kroppen bare ved at skrive denne jubilæumsartikel – det var en helt enestående dag i klubbens og byens historie, som ingen af de involverede nogensinde vil glemme!
Det var ikke en ”forårsdag i helvede”, men ”en forårsdag i himlen”…
