Tirsdag den 16. januar 2018 har DBTU 75 års jubilæum. Et jubilæum, der i dagene op til jubilæumsdagen vil blive markeret med en række artikler her på hjemmesiden og desuden ved en reception i forbindelse med DM for senior i Vendiahallen i Hjørring.
Verdens bedste Sartz
Som en anden svensker kom han flyvende ind fra højre, satte dansk bordtennis i gang med en kæmpe æra over 19 år fra 1995-2013. Resultaterne har talt sit eget sprog når man skal vurdere den store trænerskikkelse, Peter Sartz’ betydning for de danske bordtennisspillere. Det blev til både EM- og Top 12-titler, VM-bronze og et stærkt fundament i organisationen. Han satte sine helt egne spor i talentmassen. Vi kigger tilbage med den rolige og ”så på svensk”: ”humorfyldte” succestræner.
Af John Sabalic
Den 53-årige stjernetræner Peter Sartz vil aldrig glemme Allan Bentsens forløsende sejr i EM-finalen mod Østrigs Chen Weixing tilbage i Aarhus i 2005. Mens spillerne kastede sig over hinanden i glædesrus kastede Sartz sig i armene på først den ene, og så den anden spiller, og han krammede og kyssede dem på kinden, i panden, og var bare verdens lykkeligste mand lige der. ”Det var helt magisk at opleve sejren. Vi var nede 0-2 allerede i den første kamp mod Polen, hvor Allan Bentsen overlevede en matchbold, og vi endte med sejren efter at vi var nede 0-2 i finalen mod Østrig,” fortæller Peter Sartz.
”Der var mange store kampe på det hold i den periode. Allerede i 2004 var der højdepunkter i kraft af Michael Mazes sejr i Europa Top 12 og den kæmpe oplevelse for ham og Finn Tugwell at vinde bronzemedalje til OL i Athen,” forklarer Sartz, der vil mene at det var ekstra stort allerede i kvartfinalen. ”De slog Jan-Ove Waldner og Jörgen Persson i kvartfinalen, tabte en tæt semifinale med cifrene 9-11, 12-10, 7-11, 11-8, 11-13, 11-13 mod de senere OL-guldvindere Chen Qi og Ma Lin fra Kina. At de så slog russerne Smirnov og Mazunov om bronzemedaljen viste enorm styrke. Russerne var helt færdige efter kampen og havde givet sig alt. I Rusland er en OL-medalje af meget høj betydning, specielt økonomisk. Det viste at vi havde god kvalitet.”
Peter Sartz vandt årets trænerpris, kåret af BT foran kompetente trænere som Michael Laudrup og Jan Pyttlick.
Det var ved VM i Shanghai en måned efter EM-triumfen i Aarhus at Sartz kunne se, at disse år var helt magiske. Allan Bentsen ville sige farvel i internationale sammenhænge, og det gjorde han godt med at nå blandt de 32 bedste, og så var der ham Maze, der sikkert i 1/8-finalen maste Wang Hao 4-0 – dengang nr. 3 i verden! Og sørme om ikke Maze fik hentet 0-3 og tre matchbolde i kvartfinalen mod endnu en kineser, Hao Shuai. En fantastisk ballonkamp, hvor han siddende reddede sig og Danmarks eneste individuelle VM-medalje nogensinde.
”Året 2005 sluttede fantastisk. Michael Maze vandt BT´s Guld som årets idrætsmand, og de to år var fantastiske,”mindes Sartz.
EM-guld for hold i 2005.
Fundamentet
Allerede som 23-årige i 1988 tog den meget unge, men ret kompentente træner over Sundet for at være træner i Virum, der bl. a. havde stortalentet Kim Høgsberg. Der forsøgte han at piske disciplin i landets store talentmasse. Han huskes i Virums legendariske kælder at gå rundt og klappe i hænderne mens han råbte: ”Jobba, jobba, jobba!”
Så han havde erfaring da han efter VM i kinesiske Tianjin sagde ja til jobbet som dansk landstræner. ”Jeg var jo så heldig i 1995 at overtage et stærkt og solidt fundament efter Mikael Andersson. Talenterne havde vundet junior-EM i 1994, så der var en del at bygge på. I starten var vi vel nr. 19-20 i Europa, men i 2000 vandt vi bronzemedaljer til EM med samme hold som senere vandt EM-guldet i Aarhus.”
Der kom så nogle år, hvor Maze blev lidt skadet inden han for alvor fik sit gennembrud i 2004 med sejren i Top 12 i Frankfurt. ”En af de vigtige faktorer på holdet var også den interne konkurrence imellem doublerne Bentsen/Monrad og Maze/Tugwell. En anden faktor var også, at jeg fik indført, at de i stedet for at spille kort lærte at bruge tiden på backgammon i stedet. Det gjorde dem mere friske, og mindre påvirkede af, hvordan det gik,” siger Sartz med smil i stemmen.
Igennem 00’erne var der gode og dårlige tider. Sartz husker EM i 2007 som en blandet fornøjelse. ”Der var et kamerahold, der fulgte mig, og de så på tæt hold, hvordan samarbejdet med Maze og jeg fungerede. Der var mange mørke dage med skader og forskellige ting. Men sådan er det jo bare. Men Maze vandt bronze i single, så det var godkendt.” Jonathan Groth og Kasper Sternberg blev en del af holdet, og dem kom vi til at høre mere til. Ved Danish Open i Frederikshavn udpeger Sartz en enkelt spiller for den, der skriver disse linjer og udbryder: ”Ham der er vores næste håb. Han kan blive en topspiller med den indstilling.” Spilleren hedder Jonathan Groth, og han er 16 år gammel i 2008.
De sidste år
I 2009 viste Maze sig fra sin bedste side igen ifølge Sartz. ”Ved EM i Stuttgart spiller han fantastisk. Vi taber finalen 2-3 til Tyskland, han vinder sine to singler, og går ubesejret igennem holdturneringen og vinder singlerækken. Han havde en rigtig god periode der, og først da han får et bord ned over sig til træning i 2010 stopper den periode.
Men i 2010 kommer der nye spillere i forreste række. Ved EM når Groth og Sternberg finalen i double og en ny konstellation har fundet sin vej helt fremme internationalt.
Sartz mener at det var meget stort, at vi fik tre spillere kvalificeret til OL i 2012. Udover Maze var det den genopstandne comeback-kid Allan Bentsen, og den stærkt fightende Mie Skov.
”Maze slog Kalinikos Creanga fra Grækenland og var i kvartfinalen foran 3-2 i sæt og ovenpå i 6. med 5-1 mod den nuværende tyske verdensstjerne Dimitri Ovtcharov. Normalt ville han lukke kampen, men da han ikke havde kampe i kroppen kunne han ikke lukke. Men det var et flot resultat. Det er ikke slut før det er slut. Nogle gange går det den anden vej!”
Og siden det OL gik det også den anden vej for Peter Sartz. Han fik et års tid mere i chefstolen inden samarbejdet med dansk bordtennis sluttede. Det skete en mørk novemberdag i 2013.
“Det var spændende at være med til den fantastiske fremgang. Vi havde nogle år i primetime; god kontakt med medierne, Pondus Cup var der også, og så var der alle landskampene i Aarhus. Jeg vil aldrig glemme Aarhus.”
Den nysgerrige sjæl
Peter Sartz står nu på den anden side af Øresund, tættere på sit hjem i Malmø, hvor han er glødende FF-fan (det lokale fodboldhold) med ansvaret for Esløvs Akademi, der samarbejder med skoler om morgentræning for talenterne. Og så er han ansat af det svenske forbund som landstræner for kvinderne, hvor målet er en plads for holdet til OL i 2020. Han ønsker at man i dansk bordtennis vil blive bedre til at satse på trænere, ikke bare på uddannelsen, men også på den erfaring, som de kan få ved at være med på internationale lejre.
“Jeg lærte selv meget af, at have Stellan Bengtsson tæt på. Og så har Hu Wei Xing været med hele vejen. Han kom med i arbejdet med det danske landshold i 2004. Det er vigtigt at man er med på en masse træningslejre, hvor man udveksler erfaringer. Og det handler om at skabe gode træningsmiljøer.”
Peter Sartz (tv.) og Hu Wei Xin (th.) ved en landskamp mod Italien i marts 2013.
At Michael Maze har vurderet Peter Sartz til at være den vigtigste person i sin karriere er gensidigt. “Det er klart, at vi sammen har bygget noget stort op. Han har betydet en hel del for mig også. Han har nogle gange mistet fokus, men han har været der. Han er et stort menneske. Det er en stor cadeau. Og så at blive valgt til Årets Træner i Danmark i 2004.”
Den behagelige og venlige Sartz tænker på udvikling hele tiden. “Det bliver sjovere og sjovere at være træner. Og det var også en fantastisk oplevelse at få tildelt DBTU’s sølvnål i 2005 efter den helt fantastiske år. Det er jeg meget taknemmelig for. Dansk bordtennis har betydet meget for mig,” filosoferer Peter Sartz. Men han kommer ikke så langt som den svenske læge i serien Riget, der på toppen skuer over mod Sverige i hjemlængsel og udbryder: “Danskjävlere”. Dertil har han haft det forrygende i sin tid som den ledende skikkelse, der i Danmark drog rundt og mødte træningsmiljøerne og spillerne i de mindste klubber og viste vejen for både de yngste, de motiverede og de allerbedste.
Nu skuer han mod Danmark fra kysten ved Malmø og tænker, at det land har givet ham meget. “Jeg fik i år ETTU’s (Det Europæiske Bordtennisforbunds) Batch of honour for min indsats for europæisk bordtennis. Det er den højeste anerkendelse man kan få i Europa, og det skyldes helt sikkert mine mange år i dansk bordtennis,” siger Sartz. Han er stolt og med god grund. Perioden i hans ansættelsestid var fantastisk.
Peter Sartz modtog i 2002 Ragnhild-prisen ved sportens årsgalla 2002 i Herning.
Læs også artiklen “Husker du VM 2005” her