DM senior 2018 i Hjørring

Simon Larsen, Michael Jørgensen og Benjamin Sørensen, alle Silkeborg BTK har meldt afbud til DM senior pga. sygdom.
Morten Iskov Christensen, B 75 har karantæne og kommer derfor ikke til at spille med i DM senior i 2018.

Stævneledelsen meddeler, at der vil blive manuel lodtrækning i damesingle mellem de useedede deltagere. Denne lodtrækning vil blive foretaget ved dommerbordet fredag kl. 18.30. Alle er velkomne til at overvære lodtrækningen.

Vedr. kvalifikationsspillet fredag i herresingle

Der skal findes 16 spillere fra fredagens kvalifikationsspil. Er der eksempelvis kun 14 puljer, så vil de 14 puljevindere gå videre. De 14 spillere som er blevet nummer 2 i puljen, vil alle være med i lodtrækningen om at gå videre efter begrebet “lucky loser”. I dette tilfælde er der fundet 14 ud af 16 puljevindere, og der er to lucky losers.
Den første der bliver trukket op går imod 1. seedede, Anders Lind og den næste imod 2. seedede Tobias Rasmussen. Er der færre puljer end 14, så vil der i givet fald være flere lucky losers, og de det vil efterfølgende gå imod 3. seedede, 4. seedede osv. afhængig af antallet af lucky losers.
Når alle lucky losers er fordelt, så vil puljevinderne kunne trække de tilbageværende seedede spillere.

Puljerne i herresingle kvalifikationen vil kunne ses fra fredag den 2. marts ca. kl. 14.30. Lodtrækning i doublerækkerne foretages senere fredag.
Eventuelle afbud skal sendes til DBTU enten til dbtu@dbtu.dk eller til carsten.egeholt@dbtu.dk

Det meddeles fra dommernes side, at der vil være et Call Area fra lørdag middag. Spillere skal møde tidligst 30 minutter og senest 20 minutter før kampstart i Call Area. Hvis en spiller ikke har mulighed for at møde op i Call Area kan spillerens coach gøre det i stedet.

Se tidsplanen og læs meget mere om DM senior og ikke mindst om de i alt 24 seedede spillere i singlerækkerne i vedhæftede dokument “DM senior oplæg 2018”.
I vedhæftede kan du se deltagerlister i alle række (de seedede i fed skrift) og desuden se tidsplanen. Bemærk: Semifinaler i mixed double spilles søndag.
Du kan løbende få flere informationer på B 75’s hjemmeside om bl.a. spisning, transport og overnatning. Klik her
Du vil også kunne følge DM senior på TT Coordinator. Klik her


På væggen i Vendiahallen vil du kunne se statistik og billeder af de seedede spillere i singlerækkerne. Foto: Jim Christensen.

Forfatter: Carsten Egeholt
Kontaktperson tlf.: 27 26 06 09
Kontaktperson e-mail: carsten.egeholt@dbtu.dk