Rekruttering for idrætsforeninger via sociale medier

Kursus med fokus på at gøre foreningen mere synlig i lokalområdet gennem bedre brug af Facebookside – og lokke potentielle medlemmer tættere på med Facebookbegivenheder.

Fordelene ved at bruge Facebook er mange, men kun hvis man ved, hvordan man bruger det sociale medie rigtigt. Ved du, fx hvilken forskel det gør for synligheden af din bordtennisklub, om I har en facebookgruppe eller en facebookside? Det kan du blive klogere på, hvis du og et par klubkammerater deltager på dette kursus.

Kurset arrangeres og udbydes af Facebook-kyndige Jakob Lind Tolborg, der til dagligt hjælper mange forskellige idrætsforeninger med netop dette emne. Derudover arbejder han også i Dansk Orienterings Forbund som klubkonsulent. Han har altså stor indsigt i, hvordan idrætsforeninger kan få mest muligt ud af Facebook.

På kurset vil der også deltage foreninger fra andre idrætsgrene, så der er god mulighed for at dele erfaringer og lære af hinanden. Om muligt vil DBTU også være repræsenteret med en udviklingskonsulent, der vil hjælpe de deltagende bordtennisklubber med at komme videre med Facebook efter kurset.

DET FULDE KURSUSINDHOLD

  • Hvad er forskellen på Facebookgrupper og Facebooksider?
  • Hvordan virker Facebook – og hvordan udnytter foreningen det til sin fordel?
  • Hvad karakteriserer det gode opslag som når ud til mange mennesker, og som potentielle medlemmer kan spejle sig i?
  • Hvordan får man mest ud af Facebookbegivenheder – og hvilke faldgruber skal man styre udenom?
  • Hvordan organiserer man sig i idrætsforeningen, så man gør det nemt for selv selv?

En af de allerstørste fordele ved at bruge Facebook er, at det med den rette indsigt, er et særdeles effektivt værktøj til at synliggøre foreningen i lokalområdet. Det kan sammenlignes med at hænge plakater op på de lokale skoler, børnene ser den bare meget oftere end en plakat og samtidig får I mulighed for at vise meget mere af, hvad klubben er for et sted og hvorfor det er fedt at være der, end en plakat nogensinde vil kunne gøre.

Mandag d. 26. november foregår kurset i Brønshøj (læs mere om det her).

Der er begrænset plads på alle kurser, så det er om at være hurtig, hvis man vil med.

Er du interesseret i et lignende kursus nær dig, så kontakt udviklingskonsulent Jeppe Damsgaard på mail eller 43 26 21 17.

Forfatter: Jeppe Lindhardt Damsgaard
Kontaktperson tlf.: 43262117
Kontaktperson e-mail: jeppe.damsgaard@dbtu.dk