7. juni 2006
Til Bestyrelsen,

til orientering for formændene for ELU, TU, VET, arbejdsgrupper, sekretariat samt lokalunionsformændene – udsendes uden bilag.

Bestyrelsesmøde den 14. juni 2006 kl. 17.00 på DBTUs kontor. Vi begynder med spisning og mødes i receptionen i Idrættens Hus.

DAGSORDEN:

Pkt. 1 EVT. KOMMENTARER/TILFØJELSER TIL DAGSORDENEN

Pkt. 2 ORGANISATIONSUDVIKLING
a) Kommunikationsstrategi – Jakob Harden deltager i dette punkt. Bilag udsendes fredag
b) Erhvervsklub og bestyrelsesseminar – Jakob Harden deltager i dette punkt
c) Bordtennisguide – bilag fra Jakob Harden. Jakob Harden deltager i dette punkt.
d) Gennemgang af bestyrelsens arbejdsopgaver og Årshjul. Fordeling af kontaktpersonopgaver samt planlægning af bestyrelsesmøder i sæsonen 2006/07. Planlægning af Årsmøde 2007 – bilag fra Preben Riel
e) Godkendelse af stævne/rating reglement – bilag vedhæftet
f) Ansøgning fra DHIF – bilag vedhæftet
g) Henvendelse fra FBTU vedr. talentcenter + kommentarer fra ELU – bilag vedhæftet
h) Forberedelsesprojekt – bilag vedhæftet

Pkt. 3 ARBEJDSGIVERFUNKTION
a) Opdatering omkring sekretariat og trænere

Pkt. 4 ARRANGEMENTER
a) Redegørelse vedr. Veteran DM – bilag vedhæftet
b) NETU mesterskab 2008

Pkt. 5 ØKONOMI
a) Videreførelse af arbejdsgruppen vedr. licens/turnering
b) Budget 2006 og 2007

Pkt. 6 Eventuelt

**********************************

REFERAT

Pkt. 1 EVT. KOMMENTARER/TILFØJELSER TIL DAGSORDENEN

Følgende punkter blev tilføjet:

2 i) Rekruttering af ledere gennem lokalaviser
2 j) Turneringsreglementet
2 k) Henvendelse fra Veteranudvalget
2 l) Landskampskoncept

Pkt. 2 ORGANISATIONSUDVIKLING

a) Kommunikationsstrategi

Jakob Harden gennemgik det udsendte forslag til kommunikationsstrategi. Bestyrelsen drøftede forslaget og med enkelte rettelser blev strategien vedtaget.

Kommunikationsstrategien som omhandler hele organisationen er et dynamisk redskab som hele tiden skal udvikles.

For at sikre implementeringen i organisationen skal kommunikationsstrategien og tankerne bag denne tages op på Stormødet i januar. Derudover skal strategien offentliggøres på hjemmesiden.

b) Erhvervsklub og bestyrelsesseminar

Arbejdet med at etablere en Erhvervsklub i DBTU er et vigtigt satsningsområde. I forbindelse med første møde i Erhvervsklubben i forbindelse med Europa Top 12 blev det aftalt, at bestyrelsen skulle gennemgå et seminar omkring emnet markedsføring.

Der er allerede truffet aftale med det firmaet Alomentor gennemførelse af seminar den 29. august 2006.

Arbejdsgruppen, bestående af Jakob Harden, Pia Toelhøj og Martin Lundkvist arbejder videre som aftalt tidligere.

c) Bordtennisguide

Jakob Harden orienterede om forslaget om eventuelt at afskaffe bordtennisguiden der skal erstattes af øget tilgængelighed på hjemmeside samt forskellige reglementspjecer.
Forslaget er blevet til på baggrund af undersøgelse om Bordtennis-guidens anvendelse samt en del tilbagemeldinger fra klubledere og spillere.

Bestyrelsen besluttede at følge oplægget, hvilket betyder, at bordtennisguiden i indeværende sæson nedskæres i antal sider og fra sæsonen 2007/08 erstattes af diverse pjecer samt hjemmesiden.

d) Gennemgang af bestyrelsens arbejdsopgaver og Årshjul. Fordeling af kontaktpersonopgaver samt planlægning af bestyrelsesmøder i sæsonen 2006/07. Planlægning af Årsmøde 2007.

Bestyrelsen drøftede fordelingen af kontaktpersonopgaver og besluttede at opprioritere fokus på bredde- og uddannelsesområdet. Dette gøres ved at sætte to kontaktpersoner på hvert af disse områder.

Kontaktpersoner:
Eliteudvalget Mads-Peter Jannings
Breddeudvalget Preben Riel og Pia Toelhøj
Turneringsudvalget Aksel Beckmann
Veteranudvalget Mogens Mygind
Uddannelsesarbejdsgruppen Preben Riel og Pia Toelhøj
Dommerarbejdsgruppen Aksel Beckmann
Aktivitetsfonden Mogens Mygind
Stævne-ratingarbejdsgruppe Gitte Hvid

JBTU Preben Riel
FBTU Mads-Peter Jannings
ØBTU Pia Toelhøj
BBTU Mogens Mygind

Bestyrelsen vedtog nedenstående mødeplan for sæsonen 2006/07

tirsdag, 15. august 2006 Bestyrelsesmøde, Brøndby – kl. 17.00
tirsdag, 29. august 2006 Bestyrelsesseminar, Brøndby – kl. 17.00
tirsdag, 3. oktober 2006 Bestyrelsesmøde, Brøndby – kl. 17.00
tirsdag, 14. november 2006 Bestyrelsesmøde, Brøndby – kl. 17.00
fredag, 5. januar 2007 Bestyrelsesmøde, Brøndby – kl. 14.00
lørdag, 6. januar 2007 Stormøde, Brøndby – kl. 10.00
tirsdag, 20. februar 2007 Bestyrelsesmøde, Brøndby – kl. 17.00
tirsdag, 27. marts 2007 Bestyrelsesmøde, Brøndby – kl. 17.00
tirsdag, 15. maj 2007 Bestyrelsesmøde, Brøndby – kl. 17.00
fredag, 8. juni 2007 Bestyrelsesmøde, Brøndby – kl. 17.00
lørdag, 9. juni 2007 Årsmøde, Rødovre, kl. 10.00

Bestyrelsen besluttede at holde Årsmøde den 9. juni 2007 i Rødovre. Mogens Mygind var af principielle grunde i mod at flytte Årsmødet fra placeringen i Odense.

e) Godkendelse af stævne/rating reglement

Stævner er et vigtigt aktivitetsområde for bordtennissporten og da DBTU ønsker så mange stævner som muligt besluttede bestyrelsen også i sæsonen 2006/07 at betale licensen for stævneprogrammet til de klubber/lokalunioner som afvikler godkendte stævner.

Bestyrelsen godkendte stævne- og ratingreglementet med få rettelser:

På alle stævneplakater skal der udover de allerede kendte oplysninger også indgå et DBTU logo.

Endvidere skal indbydelse stadig udsendes med almindelig post, udover mulighederne med hjemmeside og e-mail.

Disse rettelser videregives af Dorte Kronsell til Peter Tranto.

f) Ansøgning fra DHIF

DHIF har søgt om økonomisk tilskud til 2 bordtennisspillere og 1 træner som skal deltage i Special Olympics World Summer Games i 2007.

Bestyrelsen kan ikke efterkomme ansøgningen, primært da det handler om spillere som ikke er medlem af en DBTU medlemsklub, sekundært på grund af at DBTU ikke har økonomiske midler til at støtte andre forbund.

g) Henvendelse fra FBTU vedr. talentcenter samt kommentarer fra Eliteudvalget

Kompetencen omkring talentcentrene ligger klart hos Eliteudvalget, hvorfor bestyrelsen ikke umiddelbart kan gå ind i den enkelte sag.

Bestyrelsen opfordrer Eliteudvalget til at indkalde talentcentrene til et eller flere møder for at sikre, at dialogen mellem talentcentrene og Eliteudvalget er så optimal som muligt.

h) Forberedelsesprojekt

Efter at både Team Danmark og DIF’s bestyrelser har godkendt, at DBTU kan indgå et forberedelsesprojekt er vi inviteret til et møde med det formål at begynde processen frem mod en beskrivelse af et konkret forberedelsesprojekt.

Dette møde vil blive afholdt i august. Fra bestyrelsen deltager i første møde: Aksel Beckmann og Pia Toelhøj. Endvidere spørges Morten Kranker og Flemming Skovsen. Dorte Kronsell deltager ligeledes.

i) Rekruttering af ledere gennem lokalaviser

Mogens Mygind foreslog, at DBTU skulle udarbejde en artikel om bordtennissportens fremgang men samtidig nævne de problemer der er omkring manglende ledere og nogle steder klubber. Denne artikel skal sendes til samtlige lokalaviser i Danmark med det formål at få interesserede til at kontakte os.

Mogens Mygind koordinerer med Jakob Harden.

j) Turneringsreglement

Bestyrelsen godkendte turneringsreglementet og roste det nye TU for så hurtigt, som en opfølgning på seminaret i forbindelse med Årsmødet at have fået implementeret nye tiltag i forbindelse med Elitedivisionerne.

Aksel Beckmann, TU og Damearbejdsgruppen skal drøfte fremtiden for DT damer.

Økonomien omkring det øgede kampantal i Elitedivision herrer skal drøftes på næste møde, samt behandles i arbejdsgruppen om licens/turnering som Mogens Mygind er tovholder på.

k) Henvendelse fra Veteranudvalget

Veteranudvalget har ønsket at supplere sig med Jørgen Enevoldsen fra Randers. Dette godkendte bestyrelsen.

l) Landskampkoncept

Bestyrelsen godkendte landskampkonceptet som sendes til interesserede kommuner/klubber samt offentliggøres på hjemmesiden. Jakob Harden sørger for dette.

Pkt. 3 ARBEDJSGIVERFUNKTION
a) Opdatering omkring sekretariat og trænere

Dorte Kronsell orienterede bestyrelsen.

Pkt. 4 ARRANGEMENTER
a) Redegørelse vedr. Veteran DM

Bestyrelsen tog redegørelserne fra Veteranudvalget og overdommeren til efterretning og glæder sig over, at Veteranudvalget fremover primært vil bruge ratinglisten til at seede efter.

b) NETU Mesterskab 2008

Mogens Mygind orienterede om arbejdet i forbindelse med NETU mesterskabet 2008 som skal holdes i Maribo.

Mesterskabet vil blive afviklet fra torsdag til søndag i den første weekend i maj i 2008. Maribohallen er allerede reserveret.

Mogens Mygind er i god dialog med Maribo Bordtennis Klub og arbejder videre med arrangementet. På næste møde skal budget fremlægges.

Pkt. 5 ØKONOMI
a) Videreførelse af arbejdsgruppen vedr. licens/turnering

Mogens Mygind fortsætter med arbejdsgruppen. P.t. er Peter Tranto medlem. Mogens Mygind kontakter andre. Arbejdsgruppen skal indeholde forskellige interessenter bl.a. også DT-klubber. Arbejdsgruppen bør være på mindst 5 deltagere.

Til næste møde udarbejder Mogens Mygind et kommissorium til godkendelse i bestyrelsen.

Pkt. 6 Budget 2006 og 2007

Punktet blev udsat til næste møde, hvortil Dorte Kronsell udarbejder et oplæg.

Pkt. 7 Eventuelt

Intet at referere.

Dorte Kronsell
Referent