REFERAT

Til stede: Aksel Beckmann, Steen Hummeluhr, Morten Krydsfeldt, Betina Koefoed, Asger Rasmussen og Dorte Darfelt (referent).

Afbud: Bjarne Andersen

Pkt. 1 EVT. KOMMENTARER/TILFØJELSER

Morten Krydsfeldt opfordrede Aksel Beckmann og Steen Hummeluhr til at trække sig fra bestyrelsen.

Aksel Beckmann og Steen Hummeluhr efterfulgte ikke dette ønske.

Herefter blev der udtrykt krav om ekstraordinært årsmøde med valg af ny bestyrelse. Begæringen om dette var underskrevet af Morten Krydsfeldt, Betina Koefoed, Bjarne Andersen og Asger Rasmussen.

Flertallet ønskede det ekstraordinære årsmøde indkaldt lørdag den 8. februar 2014 kl. 12.00 i Odense.

På spørgsmål om dirigent meddelte flertallet, at de fandt en dirigent til opstilling på mødet.

Referenter findes ligeledes på mødet. Derved har administrationen ingen opgaver og vil ikke være repræsenteret.

Pkt. 2 OPFØLGNING
a) Hjemmeside

Punktet udsat.

b) Personsag

Dorte Darfelt orienterede om et indgået forlig.

c) Møde med Concor vedr. App + rettigheder

Punktet udsat da Bjarne Andersen ikke har fået aftalt møde med Portalgruppen, Concor og Steen Hummeluhr, som aftalt på sidste møde .

d) Udviklingsprojekt – orientering om kommende møder med lokalunionerne.

Dorte Darfelt orienterede om møde med FBTU. Bjarne Andersen havde desværre måtte melde afbud til mødet, som så blev gennemført med Annette Westermann og Dorte Darfelt.

Mødet var gået godt. Tankerne bag udviklingsprojektet var blevet drøftet og FBTU tilkendegav, at udviklingsprojektet griber fat om de rigtige ting for at hjælpe klubberne.

Der er planlagt møder med JBTU den 27. januar, hvor Aksel Beckmann og Dorte Darfelt deltager. ØBTU 6. februar hvor Steen Hummeluhr, Annette Westermann og Dorte Darfelt deltager. BBTU den 10. februar hvor Betina Koefoed, Annette Westermann og Dorte Darfelt deltager.

Pkt. 3 ETTU AFSTEMNING
a) Budget

DBTU stemmer ja til ETTU’s budget for 2014.

b) Regulations for EM for hold

DBTU stemmer ja til forslaget om ændrede regulations for hold.

Pkt. 4 BESTYRELSEN
a) Bestyrelsesseminar – planlægning

Punktet udsat.

b) Synlighed og repræsentation ved stævner, mesterskaber og Årsmøder

Punktet udsat.

c) Deltagelse i møde/middag med ITTF’s Para TT komite der holder møde i København

Ingen fra bestyrelse deltager da datoen falder sammen med det ekstraordinære årsmøde.

Pkt. 5 ELITEBUDGET OG TEAM DANMARK

Aksel Beckmann orienterede om spillermøde med præsentation af Linus Mernsten som områdeansvarlig for Senior.

Aksel Beckmann havde fortalt spillerne om Linus Mernsten, hans gode netværk både i Sverige og internationalt. Endvidere blev spillerne orienteret om resultatmålet for 2014 hvilket Jens Meibom fra Team Danmark ligeledes bekræftede. Jens Meibom orienterede samtidig spillerne om, at målet er så vigtigt for DBTU, at det vil være senior herrerne der er så højt prioriteret, at andre spillere måske kan føle, at der ikke er nok opmærksomhed på dem.

Linus Mernsten begynder allerede fredag samarbejdet med spillerne og Elitekoordinator Christoffer Petersen.

Elitebudget:

Steen Hummeluhr gennemgik udkastet til elitebudgettet som blev godkendt af bestyrelsen.

Rammer for beslutninger:

Bestyrelsen drøftede endvidere en henvendelse fra Christoffer Petersen og Dorte Darfelt omkring rammerne for arbejdet i den sportslige sektor for at få klargjort beslutningens processen bl.a. omkring udtagelser og få bekræftet, at det er den sportslig sektion der står for udtagelser m.v.

Bestyrelsen bakkede op omkring dette og bad om, at der bliver udarbejdet en sæsonplan frem mod Ungdoms EM. Bestyrelsen understregede, at der det er den sportslige sektion der udtager og beslutter om hvem der skal spille UEM og om et givent hold skal med. Dog besluttede bestyrelsen af de penge der er afsat til piger og juniordamer såfremt der ikke bliver deltagelse i UEM bliver anvendt på samme gruppe på andre turneringer.

Områdeansvarlig ungdom:

Bestyrelsen besluttede, at stillingen skal opslås snarest muligt.

Pkt. 6 HVORDAN FÅR VI FOKUS PÅ PIGER/DAMER OG PIGEUDVIKLING

Punktet udsat.

Pkt. 7 ADMINISTRATIVE OPGAVER v/Asger Rasmussen

Punktet udsat.
 

Pkt. 8 EVENTUELT
a) Henvendelse fra Ole Rasmussen

Bestyrelsen var enige om, at penge der er testamenteret til DBTU ikke kan uddeles på anden måde end den vedtagne. DBTU opfordrer dog Roskilde BTK om at ansøge den nye fond, når den bliver oprettet.

Dorte Darfelt
Referent