Referat fra bestyrelsesmøde torsdag d. 30. november 2017 kl. 18.30 – 20.45 på Skype
Til stede: Anders Mølgaard, Betina Koefoed, Lars Høgsberg, Mads Mikkelsen, Peter Sundbæk og Peter Busck-Nielsen (referent.)
Afbud: Asger Rasmussen.
Mads blev valgt som mødeleder, Peter B som referent og Betina som mødeleder til næste møde.
Dagsorden
1. Opfølgning på sidste møde
Mads rykker DGI for et svar vedrørende DBTU’s forslag om at indføre en grundlicens på 150 kr. for alle medlemmer, der ikke i forvejen har licens samt forslaget om at forhøje de nuværende licenssatser på 100 kr. til 150 kr.
2. Feedback fra udvalg v/ kontaktpersoner
Anders og ELU har haft et godt møde i Århus, og blandt andet talt om eliteområdets fremtidige organisation og udvalgets opgaver. Anders har ligeledes talt med landstræneren og elitekoordinatoren for at høre deres synspunkter. Bestyrelsen arbejder med en plan om at etablere et nyt/revideret elite-setup senest med udgangen af 2018.
Anders oplyste, at Claus Arnsbæk fra ELU arbejder på at gøre konceptet for DM ungdom færdig. Peter S kontakter Claus herom.
Peter S fortalte, at TU kører godt. Anders kunne tilføje, at TU har henvendt sig for at høre, om bestyrelsen betragter DT som en bredde- eller eliteturnering. Bestyrelsen ser DT som både og, og vil gerne tale med TU herom, så de nødvendige nuancer bliver tydeliggjort.
Betina fortalte, at hun og Betina H fra UDDU har holdt møde med Team DK og DIF om hhv. det ny uddannelsesmateriale og udviklingsprojektet Det’Batter. DBTU’s støtte fra Team DK (BAT-midler) til udvikling af nyt uddannelsesmateriale ophører ved årets udgang, men DBTU fik lov til at søge om indtil 10.000 kr. i januar, hvis der mangler økonomi til fotos og videoer, fordi arbejdet her er forsinket som følge af sygdom i administrationen. Team DK roste det ny materiale, og opfordrede DBTU til også at få det markedsført i DIF.
Det’Batter afsluttes i maj 2018, og den del af udviklingsprojektet, der drejer sig om trænerudvikling, bliver videreført i spor 1 i den ny strategiaftale med DIF for 2018-2021. På mødet blev det også diskuteret, hvordan bordtennis bedst får gavn af den viden, der nu findes om hvordan bordtennisklubber bedst fastholder børn i sporten.
Anders fortalte, at VEU er på vej med en ansøgning til DIF om et nyt BAT60+ projekt, der skal fokusere på større udbredelse, især i Jylland, og på integration af ældre bordtennisspillere i det øvrige foreningsarbejde i klubberne.
Bestyrelsen inviterer DU til et møde den 19. januar i Odense, den 2. februar i Brøndby eller den 3. marts i Hjørring, og Mads vil inden da spørge DU om de ved hvorfor, der ikke var en overdommer til det seneste Penthouse Open.
Bestyrelsen bad Peter B undersøge, om Mads Schiellerup er inviteret af B 75 til at være ansvarlig for lodtrækning og betjening af stævneprogrammet TTC ved senior DM i Hjørring.
3. Behandling af budget 2018
Bestyrelsen budgetterer med et underskud på godt 100.000 kr. i 2018, da der er en forventning om et overskud i samme størrelsesorden i 2017. Bestyrelsen besluttede også, at der skal bruges flere midler på det internationale lobbyarbejde, og forøgede budgettet til den internationale arbejdsgruppe fra 5.000 kr. til 25.000. Bestyrelsen reducerede sit eget budget med 10.000 kr. og administrationen ligeledes med 10.000 kr. Bestyrelsen vil løbende i 2018 også arbejde med budgettet for 2019.
4. Planlægning af ledermøde i 2018
Bestyrelsen nedsatte en arbejdsgruppe bestående af Anders, Lars og Peter B, der skal skrive en invitation til ledermødet, som udsendes inden jul. Gruppen skal også finde ud af, om mødet evt. skal flyttes til et andet sted end VUC Fyn. Hovedpunktet på ledermødet bliver en detaljeret gennemgang af indholdet i den ny aftale med DIF, dvs. de to spor og de fire indsatsområder. Torben Bundgaard fra DIF er inviteret med til mødet. På mødet vil Anders forklare og diskutere, hvordan arbejdet med at realisere målene i aftalen kan ske de næste fire år.
På mødet vil Lars gennemgå svarene fra det spørgeskema vedrørende krav om uddannede trænere, der bliver udsendt til alle klubformænd i første halvdel af december.
5. Survey om trænersituation v/ Lars Høgsberg
Lars orienterede kort om status på spørgeskemaet, og bestyrelsen godkendte planen. Lars vil sammen med sekretariatet udsende det elektroniske skema, og efterfølgende behandle de indkomne svar, så de kan præsenteres på ledermødet den 20.1.
Lars udarbejder endvidere sammen med Betina et svar på UDDU’s og TU’s henvendelse vedrørende træneruddannelsen.
6. Landskampe 2018
Der er endnu ikke modtaget ansøgninger på afholdelse af landskampe. Bestyrelsen bad Peter B kontakte Sport Event Fyn, for at høre om de evt. er interesserede. Anders og Peter S kontakter to-tre klubber/personer, for at høre om de vil være interesserede i at afholde en/flere landskampe på hjemmebane.
7. Eventuelt, herunder
a. Orientering fra sekretariatslederen
Peter B supplerede den skriftlige orientering med seneste nyt på personalesiden, hvor udviklingskonsulent Benny Berthelsen i december vil vikariere for Poul, der er sygemeldt.
Kalendergruppen mangler en formand fra det nye år, så bestyrelsen vil prøve at finde en ny formand. Kalendergruppen mødes den 14.12. på kontoret i Idrættens Hus.
Der er bestilt lokale i Idrættens hus til DBTU’s 75 års jubilæumsreception den 16. januar 2018 kl. 15-18. Receptionen er åben for alle og Anders laver et udkast til en invitation, der sendes til udvalgte deltagere og lægges som en nyhed på hjemmesiden inden jul.
Der er bestilt en mindre ændring til portalens klubadministration, så klubledere fremover kan se hvilke reserver klubben har benyttet i sæsonen.
Der er pt. løst lidt flere licenser end sidste år på samme tid.
b. Behandling af henvendelser til bestyrelsen
Betina Haagensen, UDDU har henvendt sig, og Lars og Betina Koefoed svarer på spørgsmålene, jfr. pkt. 5.
Mads har i dag modtaget en henvendelse fra en forælder vedrørende overgangen fra junior til U-21, som Mads sender til resten af bestyrelsen og besvarer.
c. Eventuelt
Bestyrelsen inviterer DU og ELU til et af planlagte bestyrelsesmøder i januar, februar eller marts.
Bestyrelsen konstaterede, at dette første møde på Skype var forløbet tilfredsstillende, og at møderne gennem øvelse kan blive endnu bedre. Bestyrelsen vil derfor fremover holde flere skypemøder, og opfordrer andre udvalg/arbejdsgrupper til at gøre det samme. ELU
Kommende bestyrelsesmøder
Fredag den 15. december kl. 14-19 i Brøndby.
Fredag den 19. januar kl. 14-19 i Odense.
Fredag den 2. februar kl. 14-19.30 i Brøndby.
Lørdag den 3. marts kl. 11-14 i Hjørring.
Tirsdag den 20. marts kl. 18.30-20.30 (Skype).
Tirsdag den 17. april kl. 14-19.30 i Brøndby.
Tirsdag den 15. maj kl. 18.30-20.30 (Skype).
Fredag den 1. juni kl. 16-19 i Horsens.
Referent
Peter Busck-Nielsen