Japan Open

Michael Maze og Allan Bentsen videre i Japan Open
 
Michael Maze startede Pro Tour-sæsonen med en sejr i første runde af Japan Open over Lars Hilscher, Tyskland (64). Det blev en tæt kamp mellem de to tidligere klubkammerater i Düsseldorf som Maze vandt 4-2 og cifrene 11-4, 9-11, 11-9, 10-12, 11-9, 12-10. Maze er nu klar til at møde Weixing Chen, Østrig (33), i anden runde.

Allan Bentsen leverede lidt af en gyser, da han kom i anden runde af Japan Open ved at besejre den tidligere europamester Jörg Rosskopf, Tyskland (30). Allan lå under med 2-3 inden han vandt det meget afgørende sjette sæt med 18-16, hvor han overlevede flere matchbolde. Kampen vindes 4-3 med cifrene 11-7, 11-13, 7-11, 11-7, 10-12, 18-16, 11-8. I anden runde møder Allan Jan-Ove Waldner, Sverige (21).

Knap så godt gik det for de øvrige danskere, der også havde svære opgaver. Mads Sørensen tabte med 1-4 til den defensive japaner Koji Matsushita, cifrene blev 11-6, 5-11, 2-11, 8-11, 2-11.
 
Martin Monrad tabte til Kim Taek Soo, Sydkorea (18), efter klare 0-4, og 11-13, 4-11, 7-11, 3-11.
 
Vores sidste kandidat til en andenrundekamp Christian Larsen var oppe mod verdens nummer fire Chih-Yuan Chuan, Taipei. Det var for stor en mundfuld og det blev til 0-4 og cifrene 11-9, 11-3, 11-7, 11-4.

Christian Larsen er også ude af U21-turneringen efter nederlag til Loïc Bobillier, Frankrig, på 0-3.

Forfatter: Jakob Harden
Kontaktperson tlf.: 43 26 21 17
Kontaktperson e-mail: jakob.harden@dbtu.dk