Herrerne:
Michael Maze, Finn Tugwell, Allan Bentsen og Martin Monrad
Det var en stabil indsats fra det danske hold, uden det topresultat vi gik efter. Målet var at vinde B-gruppen, og vi vidste at det krævede en maksimal indsats i de rigtige kampe. Derudover var vi fra starten enige om at levere seks gode kampe på det indstillingsmæssige område – uanset resultatet. Dette lykkedes vi med, og alle tager deres fulde ansvar i alle kampene, men det spillemæssige var ikke på sit højeste i alle kampe. Sådan er spillet, men så gælder det om at vinde selvom man ikke spiller på sit maksimale. Dette lykkedes i nogle kampe, men ikke mod Tjekkiet.
Danmark – Tjekkiet 1-3
Hvad sker der i denne kamp, der er første kamp for begge hold ved dette VM? Åbningskampen er altid speciel ved et mesterskab og desuden vidste vi at denne kamp kunne blive afgørende for ”finalepladsen” om at blive nummer 13.
Allan Bentsen leverer en svag indsats og følger først si spillesystem i tredje sæt, hvor det allerede var for sent. 0-3 efter sætbolde er ikke godt nok, og i de to første sæt var både returspillet og arbejdet med halvlange bolde for dårligt, og så er man ikke med. Anden kamp Maze – Korbel var en reprise fra Europa Top 12, men nu var det hold og der er Korbel en af de bedste i verden. Maze spillede på et godt niveau gennem hele kampen, men uden at have det sidste overskud og overblikket til at være taktisk skarp på slutboldene – 0-3 med sætbolde i alle sæt. I tredje kamp giver Finn os lidt håb med en 3-1 sejr mod Tomas Pavelka. En kamp hvor Finn er tættere på at vinde 3-0 end at Pavelka kom på 2-2. Finn har vist fremgang og er ved at være mere komplet i sit spil. Fjerde kamp viste en for stor forskel mellem Allan og Korbel, hvis overskru var alt for dominerende mod Allans forsvarsspil. Vi taber holdkampen med 1-3.
Det var skidt for begge hold at det var første holdkamp i turneringen. Kampen kom aldrig op på det spillemæssige niveau, der havde været muligt senere i turneringen.
Videre i turneringen var vi stabile i vores indsats og slog bl.a. et godt serbisk hold med to spillere der har kvalificeret sig til OL i single Slobodan Grujic og Aleksander Karakasevic.
Finn var holdets store spiller med 6-0 i score og selvom kampene var mod dårligere modstandere viser en sætscore på18-2, at Finn har højnet sit niveau. Over hele sæsonen har Finn vist en vilje til at træne mere og er blevet gradvist bedre og bedre, også til at presse sig selv. Desuden har han fået et bedre spilsystem og flere tekniske egenskaber i sit spil.
Maze gjorde en god indsats med en score på 4-2 uden at han nåede sit højeste niveau. Han manglede skarpheden på slutboldene mod både Korbel og He Zhi Wen, Spanien. Alle kampe bliver dog gennemført med et højt koncentrationsniveau, et must for den videre udvikling.
Allan kom aldrig op på sit niveau og ender med en score på 3-4. Han starter med at tabe en rigtig dårlig kamp til Vyborny, Tjekkiet. Ellers var Allan i god form og foruden den første kamp fulgte han sit spillesystem, men var for anspændt på slutboldene og det gjorde at han mistede timingen.
Martin klarede sin rolle fint. Først var han god opbakning fra bænken, for siden at komme ind og have en score på 3-1, og viste at han vil høre til på holdet. Endnu en gang viste han at han er manden mod defensive ved at besejre Chetjenin, Hviderusland.
Vi skal ikke være tilfredse med indsatsen ved VM, men den er godkendt.
Sportschef
Peter Sartz
Damer:
Pia Finnemann, Mie Skov og Janne Jensen.
Vi var i gruppe med Bulgarien 0-3, Slovenien 3-1, Østerrike 3-0, Indien 1-3 och Nigeria 3-2. Og i placeringsmatchen mødte vi Malaysia 0-3.
Indledningsvis mener jeg at vi resultatmæssigt og spillemæssigt spillede et fuldt godkendt VM. Vi møder seks hold som er på samme niveau som os. Vi vinder tre matcher og taber tre. Om vi havde slået Indien (som vandt gruppen og som siden også vandt matchen om at avancere til B-gruppen), 1-3 (en klar dansk sejr og tre stenhårde nederlag), havde vi vundet gruppen. Tre hold fik nu 3-2 i kampscore. Vi blev sidst af disse tre hold med én mindre vundet kamp individuelt. En match vi havde to matchbolde i.
Vi havde dog masser af chancer for at opnå en endnu bedre placering ved dette VM.
Det føles stadigvæk som om at der opstår en form for stress når mulighederne viser sig. Det er let at sige at vi har marginalerne imod os, men ved flere lejligheder synes jeg at vi burde have kunnet afgøre kampene inden det begynder at handle om marginaler.
Jeg tror, at to faktorer er mere afgørende end andre.
Dels er modstanderne generelt bedre end os i det defensive grundspil. Lange dybe stik som servereturer, underskru på underskru og førsteblokkering. De danske damer spiller et ganske svært spil som bygger på at man forsøger at vinde bolden af egen kraft. International damebordtennis går lige så meget ud på at undgå at tabe bolden, at holde bolden i spil. Risikere mindre, misse mindre og fremprovokere fejl fra modstanderen. Jeg er fortaler for en offensiv spillestil og med egne styrker bliver man mindre afhængig af modstandernes kunnen. Det er imidlertid svært at skaffe sig muligheder for at anvende sine styrker tidligt i duellerne hele tiden. Forsøger man er det let at få en høj fejlprocent. Kan man i stedet, når det behøves, stå imod den andens angreb med et par defensive bolde og derpå bygge sit angreb op til sit bedste slag, er chancen for succes større og man tvinger som regel modstanderen til at tage flere initiativer, hvilket øger deres fejlprocent. Jeg tror, at vi bliver nød til at forbedre vores defensive kvaliteter og derefter kunne koble vores pointsøgende spil med bolde der skaber en lille fejlprocent.
Dels har vi alt for få damespillere i Danmark. De fire som indgår i dagens landsholdstrup træner rigtig meget mod hinanden og den øvrige tid mod herrer. Vi mangler international erfaring, som kun opnås mod andre damespillere. Som noget positivt ved denne sæson er at alle fire spiller i den tyske første eller anden Bundesliga, og at vi har haft god sparring til vores lejre f.eks. Kroatiens bedste dameklub. Men vi behøver en større variation i den daglige træning med flere træningspas mod damer med forskellige spillestile og flere lejre med bedre damespillere. Vi kommer også til at savne mødet med andre nationer i Europaligaen i næste sæson, i det vi har et luksusproblem ved at være direkte kvalificeret som arrangørland ved EM i Århus 2005. Det gør at situationen er lidt uvant næste gang vi står ved et mesterskab.
Det begynder at røre på sig i de yngste pige-rækker i Danmark, men det tager nok yderligere 4-5 år inden nogle af disse spillere begynder at vinde kampe på det niveau hvor damelandsholdet er i dag. Den største og vigtigste udfordring bliver at motivere og skabe mulighederne for at det nuværende hold fortsat vil satse og forbedre sig.
Damerne er stille og roligt rykket frem de seneste år. Ved sidste VM gik de 10 pladser frem. I år yderligere fem til en 32. plads. I Europaligan sluttede vi på en 17. plads. Hvis ”de fire” træner på at forbedre sig og lykkes med at undgå skader, tror jeg at det er en realistisk målsætning at komme op i A-gruppen i Europa (16 hold) og B-gruppen ved VM (24 hold) inden for de nærmeste fire år. Men det er en lille trup og marginalerne skal være på vores side…
Landstræner
Mattias Syrén