Pro Tour Singapore Open kl. 11.00

Til sportsredaktionen

Maze i 3. runde – Bentsen havde to matchbolde mod verdensmester

Michael Maze er klar til 3. runde i Singapore Open i morgen. I fredagens anden kamp vandt han klart 4-0 mod sølvvinderen fra sidste EM i 2003 i herre single Torben Wosik, Tyskland. Michael Maze vandt 12-10 12-10 11-3 11-8.

I 3. runde skal han møde Lucjan Blasczcyk, Polen som overraskende vandt 4-2 i anden runde mod Kalinikos Kreanga, Grækenland. Maze har tabt til polakken flere gange i år, I kroatiske åbne i januar førte Maze 3-1 og tabte. Polakken har også vundet deres opgør i Bundesligaen.

Men i morgen er en ny kamp i ottendelsfinalen. Vinderen skal formentlig senere lørdag møde den topseedede Ma Lin, Kina, nr. 1 på verdensranglisten.

Allan Bentsen spillede endnu en fantastisk match, da han tabte 17-15 i afgørende syvende sæt mod den tidligere verdensmester i herre single Jørgen Persson Sverige. Allan Bentsen havde endda to matchbolde i syvende sæt ved stillingen 13-12 og 14-13. Den første afværgede svenskeren med en netbold .

Allan Bentsen tabte første sæt 3-11 , vandt andet 11-4 og kom foran 2-1 da han vandt tredje sæt 11-8 . Persson udlignede til 2-2. I femte sæt førte Bentsen med 8-5 , men tabte så seks bolde i træk. Allan Bentsen kom dog stærkt tilbage med 11-6 i sjette sæt . I syvende kom Bentsen bedst fra start og førte 7-4 , men Persson fik udlignet til 9-9 og fik sin første sætbold ved 10-9.

Allan Bentsen spillede en af sine bedste kampe, men måtte desværre gå fra bordet med 3-4 og 15-17.

Cifrene 3-11 11-4 11-8 5-11 8-11 11-6 15-17.
Allan Bentsen vandt i første runde over rumæneren Adrian Crisan, der er placeret som nr 34 i verden.

Nærmere oplysninger Peter Sartz i Singapore 40 25 4997

Venligst

Arne Madsen 21 70 49 28

Forfatter: Jakob Harden
Kontaktperson tlf.: 43 26 21 17
Kontaktperson e-mail: jakob.harden@dbtu.dk