Det går ufattelig godt!

Efter 2. runde af DT tør vi godt konstatere, at Portalen til brug for indtastning af individuelle resultater – eller kort: Indtastningsportalen – er en succes! Langt de flest klubber har uproblematisk indtastet deres resultater uden problemer – og vi forudser, at de få problemer, som er opstået vil blive løst stille og roligt i den nærmeste fremtid…
 
Vejledningen til indtastningen er endnu en gang ved at blive ført up-to-date, så de seneste ændringer DIF har foretaget, er tilgængelige på skrift – denne vejledning bliver naturligvis optimeret løbende, så klubberne har de bedste betingelser for en hurtig og problemfri indtastning…
 
En anden portal er kraftigt undervejs – nemlig Licensportalen! Her vil man kunne løse klubbens licenser direkte på internettet, ligesom man kan opdatere  klubbens adressekatotek, der ligeledes bliver tilgængeligt i et printervenligt format, som kan bruges efter behov…
 
Det er vores håb, at denne portal er klar senest primo november – portalen har været til test ved Tølløse BTK, der – trods visse “børnesygdomme” i testversionen – udløste mange roser fra klubleder Hans B. Christiansen.
 
– vi glæder os til at kunne præsentere Licensportalen for klubberne i løbet af en måneds tid…
 

Forfatter: Henrik Sørensen
Kontaktperson tlf.: 43 26 21 12
Kontaktperson e-mail: henrik@dbtu.dk