DM – doublerne

Ved DM i Odense var herre doublen præget af to markante afbud fra OL-bronzeparret Finn Tugwell, Køge Bugt og Michael Maze, Kvik Næstved, samt de regerende danske mestre Allan Bentsen, Triton og Martin Monrad, Vedbæk. Det gav plads til de unge løver, der kæmper indædt om en plads på det danske EM hold, der udtages tirsdag d. 8. marts. Finalen blev et opgør mellem Christian Larsen/Christoffer Petersen, Virum/Køge Bugt og Christian Andersen/Daniel Fynsk, Køge Bugt/Aabenraa. Christoffer Petersen og Christian Larsen viste sig som de stærkeste i en velspillet finale over tre sæt. En stærk taktik med gode boldplaceringer igennem hele kampen gjorde udfaldet. Sætcifrene blev: 11-7, 13-11, 11-6
 
Fordums styrke fornægter sig ikke. Hos damerne stod finalen mellem alle tiders danske damelandsholdsspiller, den 52 årige Susanne Pedersen, Ballerup, der spiller sammen med Michelle S. Nielsen, Ballerup. De mødte i finalen et andet veteranpar Annie Ramberg, Ballerup og Charlotte Polk, OB. Susanne Pedersen stod i sin 15 DM-finale for damer, og er tidligere i 2000 blevet mester sammen med netop Michelle S. Nielsen. Modstanderparret kan kun mønstre 10 danske mesterskaber til sammen. Altså var det en medaljetung finale.
Finalen blev afgjort med mindst mulig margin. 13-11 i femte sæt gav Annie Ramberg, Ballerup og Charlotte Polk, OB deres første titel sammen. Finalen var meget intens og havde spænding til de sidste, hvor ingen af de fire duellanter ville slippe sejren. Cifrene blev: 3-11, 12-10, 11-4, 5-11, 13-11
 
I mixed double stod finalen mellem tre tabende finalister fra doublerne, der nu fik chancen for at hive guld hjem. Susanne Pedersen, Ballerup og Carsten Egeholt, Farum mødte Daniel Fynsk, Aabenraa og Michelle S. Nielsen, Ballerup. Kampen blev tæt med en 3-1-sejr til Pedersen/Egeholt. Det var Susanne Pedersens 9. titel i mixed double, mens det var Carsten Egeholts første i en alder af 39 år. Susanne Pedersen nåede dermed op på 42. DM-titel. Cifrene blev: 8-11, 11-4, 11-9, 14-12

 
Link til Resultater

 

Forfatter: Jakob Harden
Kontaktperson tlf.: 43262117
Kontaktperson e-mail: jakob.harden@dbtu.dk