Afgørende kampe i DT

Elitedivisionen for herrer:

Køge Bugt og Virum Sorgenfri spiller første DM-finale i morgen onsdag d. 6. april 2005 kl. 19.00 i Virumhallen. Køge Bugt er regerende mester og vandt også slutspillet foran Virum Sorgenfri. Nu står de to hold i finalerne, der spilles bedst af tre kampe.

Køge Bugt tæller de to svenskere Frederik Nilsson og Magnus Pettersson, samt Christian Andersen og Mads Skovsen. Virum Sorgenfri har de sidste runder stillet med Henrik Vendelbo og Martin Bremer Jensen, der begge er tidligere landsholdsspillere og den seniorlandsholdsaktuelle Mikkel Hindersson på bare 15 år, samt Silas Friby, der er juniorlandsholdsspiller.

De to hold har mødt hinanden tre gange tidligere i denne sæson, men følgende resultater:
03-10-04 15:00 Virum-Sorgenfri Køge Bugt 3-7
18-02-05 19:00 Køge Bugt Virum-Sorgenfri 6-5
02-03-05 19:00 Virum-Sorgenfri Køge Bugt 7-3

Holdene har altså begge vundet i de tidligere opgør og finalerne ser meget åbne ud.
Den anden finale spilles 09-04-05 kl. 15.00 i Køge. Datoen for en eventuel tredje finale er ikke fastlagt.

Elitedivisionen for damer:

Nu starter semifinaleopgørene i Elitedivisionen for damer. I den ene semifinale mødes Ballerup I og Ballerup II, mens Sisu/MBK og Team Hørning mødes i den anden. Team Hørning er regerende mestre, men skal spille op til deres bedste for at komme i finalen i år. Team Hørning har tabt de to første opgør med 4-6 og 3-7. I den anden semifinale mellem Ballerups to hold, burde der ikke være nogen tvivl om at førsteholdet kommer til at stå i finalerne. Der spilles bedst af tre kampe i semifinalerne.

Programmet for semifinalerne:
06-04-05 19:00 Ballerup 2 – Ballerup 1
08-04-05 19:00 Sisu/MBK – Team Hørning
10-04-05 13:00 Team Hørning – Sisu/MBK
12-04-05 19:00 Ballerup 1 – Ballerup 2
Evt. 14-04-05 19:00 Sisu/MBK – Team Hørning
Evt. 27-04-05 19:00 Ballerup 1 – Ballerup 2

Mikkel Hindersson, Virum Sorgenfri

Forfatter: JH
Kontaktperson tlf.: 43 26 21 17
Kontaktperson e-mail: jakob.harden@dbtu.dk