Flanders Open

I den netop overståede weekend d. 16-18/9-05 blev der spillet Flanders Open i Bruxelles i Belgien.
 
Danmark deltog med fire spillere der hører til i den danske seniorbruttotrup. Deltagerne var Christian Larsen, Christoffer Petersen, Jakob Asmussen og Claus Rasmussen. Coach Thorsten Hævdholm.

Turneringen spilles som progressiv knock out, dvs. der spilles om alle placeringer, hvilket er et rigtigt godt system.

Christian fik syv kampe og de andre seks på de tre dage, hvor turneringen blev spillet. Christian spillede en rigtig god turnering, og pressede den senere vinder Bojan Tokic, Slovenien men endte med et 2-4 nederlag.

De tre andre leverede alle en godkendt turnering, men formåede ikke at vinde de tætte kampe i starten af turneringen, som ville have givet et stort løft placeringsmæssigt.
 
Placeringer:
Christian Larsen (14)
Christoffer Petersen (35)
Jakob Asmussen (50)
Claus Rasmussen (52).
 
FOTO: Jakob Asmussen og Claus Rasmussen ved EM for Ungdom

Forfatter: Jakob Harden
Kontaktperson tlf.: 43 26 21 17
Kontaktperson e-mail: jakob.harden@dbtu.dk