Danmark klar mod Slovakiet

Det danske herrelandshold spiller Europaliga på tirsdag d. 29. november kl. 19.00 mod Slovakiet på udebane i Kostic.

Danmark er i kvalifikationsgruppe A med Norge, Belgien og Slovakiet om at komme til EM i Beograd i 2007. Danmark har lagt fornemt ud med to sejre mod henholdsvis Norge og Belgien og indtager førstepladsen i gruppen med maksimumpoint.

Slovakiet besejrede overraskende det belgiske landshold i stærkeste opstilling med 3-2, så det kan blive en svær kamp på udebane. Slovakiet stiller med et meget homogent hold uden en egentlig stjerne, men med et godt fightende hold, der på hjemmebane vil gøre alt for at besejre de danske europamestre.

Det Slovakiske hold tæller Peter Sereda der til dagligt spiller i Start Horni Sucha/Czech republic – world ranking 84., Lubomir Pistej, Gabitec Ceuta T.M./Spain. – 124., Jaromír Truksa, TTC Caen/France – 147., Erik Illas SKST Bratislava/Slovakia – 220. Den slovakiske coach er Jarolim Miko.

Det danske hold stiller med uændret hold fra de to første kampe. Til kampen er udtaget Michael Maze, Finn Tugwell, Martin Monrad og Christian Larsen. Coach Peter Sartz og Thorsten Hævdholm.

Stillinger/Resultater

Forfatter: JH
Kontaktperson tlf.: 43 26 21 17
Kontaktperson e-mail: jakob.harden@dbtu.dk