CL: Maze rygskadet

Det var ikke den bedste runde i Champions League fredag aften. De to danskere blev tabere på hver sin måde.
 
Finn Tugwell tabte med sin franske klub Cestas til de regerende CL-mestre fra Gönnern med 0-3. Tugwell tabte sin single med 1-3 til Jörg Rosskopf, Tyskland.
 
Michael Maze måtte trække sig fra opgøret mod Niederösterreich. I første kamp blev det til et 2-3-nederlag til Werner Schlager, før Maze måtte opgive at gennemføre mod Chen Weixing. Opgøret mod østrigerne blev dermed tabt med 1-3, men Düsseldorf fører stadig puljen.
 
Nu skal det blive spændende at se om Maze bliver klar til landskampen mod Slovakiet på tirsdag…

Forfatter: JH
Kontaktperson tlf.: 43 26 21 17
Kontaktperson e-mail: jakob.harden@dbtu.dk