Boll vandt IHI Europe Top 12

Timo Boll blev en suveræn vinder af Europa Top 12 i KB hallen. I finalen besejrede han Werner Schlager så klart som 4-0, og Schlager fik aldring en chance for at komme igang med kampen.

Boll dominerede fra kampens start og var gang på gang i stand til at fange Schlager i midten hvor han på dagen ikke var i stand til at svare igen.

Dermed vandt Boll Top 12 for tredje gang i sin karriere, og det tegner langt fra til at blive den sidste.

Med det spil han viste i finalen slår han fast at han for øjeblikket er den bedste europæiske spiller, og det ser ud til at der er et lille stykke ned til nr. 2

Cifrene blev.

Timo Boll – Werner Schlager: 11-8, 11-3, 11-8, 11-6
 
Læs om Mazes nederlag til Schlager på www.europeantop12.dk
 
Tamara Boros vinder Europa Top 12 efter sejr over Liu Jia i finalen. Tamara Boros vinder Europa Top 12 efter sejr over Liu Jia i finalen.

Det blev en velspillet finale med en masse af spændende dueller. Men det var fra start Boros der var ovenpå.

Liu Jia lavede for mange fejl til hun kunne følge med den hårdtslående kroat over en hel kamp og efter 5 sæt kunne Boros jublende strække armene i vejret.

Publikum var ellers fra starten af kampen bag den forsvarende europamester. Men det var meget fortjent at Boros vandt Europa Top 12.

Set over hele turneringen var det også den rigtige finale.

Tamara Boros, Kroatien – Liu Jia, Østrig: 11-9, 4-11, 11-6, 11-7, 11-8

Forfatter: JH
Kontaktperson tlf.: 43 26 21 17
Kontaktperson e-mail: jakob.harden@dbtu.dk