Storsejre i kvartfinalerne

Kvartfinalerne i drengedivisionens slutspil blev kraftigt domineret af de østdanske hold, da Albertslund IF og Vedbæk overbevisende kvalificerede sig til semifinalerne, der afvikles senere lørdag.

Albertslund var på forhånd storfavoritter mod Stautrups yngredrenge-hold, der noget overraskende havde kvalificeret sig til slutspillet.

Kampen blev meget ensidig med Albertslund som altdominerende fra start til slut, hvilket til sidst udløste en sejr på hele 10-1 – Stautrup vandt doublen, mens AIF tog sig af samtlige singler…

I den anden kvartfinale var Vedbæk ikke helt så suveræne i deres kamp mod VRI, men det skyldtes udelukkende Frederik G. Sørensen, der vandt tre singler for århusianerne – og dermed stod for alle VRI’s sejre i holdkampen.

Udover ovenstående nederlag afgav Vedbæk kun seks sæt undervejs mod den sikre sejr på 10-3…

I semifinalerne mødes Stautrup/Hørning og Albertslund, samt Hillerød og Vedbæk – begge kampe spilles kl. 16.30…

Følg kampene “semi-LIVE” via linket nedenfor – der opdateres efter hver spillet kamp…

Forfatter: Henrik Sørensen