BTK61 – Virum 4-6

BTK61 – Virum

Resultat: 4-6

Op til kampen var der stor spænding på da holdkampene mellem disse to mandskaber altid har været meget tætte og først afgjort sent henne i holdkampen.
Hjemmeholdet BTK61 stillede med den nykommende spiller Morten Hyrup. Dernæst Kasper Sternberg, Mads Skovsen og Kenn Løkkegaard. BTK61’s kineser er endnu ikke kommet til Danmark.
Virum stillede med de trofaste spillere, Mikkel Hindersson, David Hindersson, Martin Bremer, Henrik Vendelbo og Silas Friby.

Kasper Sternberg lagde stærkt ud mod Vendelbo og vandt 3-1, hvor der blev spillet flotte dueller og god kvalitet gennem hele kampen. Morten Hyrup mod Bremer som endte i 5 sæt. Hyrup startede stærkt og hårdt ud med en føring på 2-0, men lige så stille fik Bremer spillet sig ind i kampen og vendte kampen til sejr.
I 2.runde spillede Skovsen mod Mikkel H, hvor Mikkel spillede solidt og lavede ikke mange fejl, og kampen endte sikkert 3-0. Kenn Løkkegaard stod overfor David H, som blev en taktisk præget kamp med korte dueller, hvor serv og retur var i fokus. Kenn vandt 3-1.

Stillingen var 2-2 inden doublerne.

Doublerne lød Sternberg/Løkkegaard mod Friby/M.Hindersson og Skovsen/Hyrup mod Vendelbo/Bremer.

Friby/M.Hindersson vandt doublen 3-2, hvor sættene skiftevis blev vundet. En godt velspillet kamp, servene og første åbning blev en væsentlig faktor.
Skovsen/Hyrup vandt lidt overraskende deres double med 3-1. De havde endnu ikke prøvet at spille sammen før, så det ser rigtig lovende ud.

3-3 var stillingen og spændingen nærmede sig.

Igen kom Hyrup ud i en 5.sætter denne gang mod Mikkel Hindersson. I 5.sæt spillede Mikkel det skarpere på de halvlange bolde og det gjorde udslaget for sættet, som blev vundet 11-4. Mads Skovsen mod Bremer. En kamp hvor der blev spillet lange og flotte dueller med Bremer ude i banderne og Skovsen der pressede på. Bremer tog det lange strå og vandt 3-1.

Sternberg vandt sikkert 3-0 mod David Hindersson, og sidste single kamp mellem Løkkegaard og Vendelbo skulle afgøre holdkampen. Skulle der en ekstra double til eller skulle Virum hive alle pointene med hjem? Virum hev begge point med hjem med en sejr på 3-0 i sidste singlekamp.

Tilskuertallet: 50

Forfatter: Leif Hansen