Women’s Working Group
Torsdag den 28. september om aftenen mødtes jeg i Kastrup Lufthavn med Petra Sörling fra Sverige. Vi skulle følges af til Urumqi i Kina for at deltage i møde i Women’s Working Group under ITTF og efterfølgende overvære Women’s World Cup.
Det var noget af en rejse vi tog ud på. Først omkring 9 timers flyvning til Beijing, derefter havde vi ca. tre timer i Beijing som skulle bruges på at hente vores kufferter, komme igennem immigration, gå fra terminal 1 til terminal 2 samt indskrive vores kufferter og tjekke ind med indenrigsflyet til Urumqi. Vi havde ikke mange minutter i overskud, ting tager tid i Kina!
Allerede da vi hentede vores kufferter mødte vi vores japanske veninde Sachiko Yokota, som samtidig var ankommet fra Tokyo. Sachiko har boet mange år i Sverige taler fint svensk, men forstår dog bedre en svenskers svenske end mit svensk (som jeg har lært af Peter Sartz), men alligevel gik snakken fint på svensk i blandet lidt dansk og engelsk.
Da vi endelig nåede frem til gaten i terminal 2 mødte vi også Claude Bergeret, vicepresident i ITTF. Hun og Lila de Soysa, ansat i ITTF, udgjorde de to sidste mødedeltagere.
For interesserede læsere, som ikke er kendte i Kina, kan jeg oplyse, at Urumqi er en by med 10 millioner indbyggere, heraf mange muslimer, som ligger næsten ved grænsen til Kasakhstan. En helt moderne by med shopping centre, masser af banker, hoteller o.s.v.
Men en mærkelig fornemmelse var det først at flyve omkring 9 timer østpå og derefter flyve næsten 4 timer tilbage i retning mod København. Petra og jeg talte meget om, at vi måtte foreslå SAS at oprette en direkte forbindelse…
Fredag aften omkring kl. 20.00 var vi så fremme ved hotellet, fik lidt mad og så var det ellers bare dynerne der kaldte.
Lørdag morgen mødtes vi så igen til vores møde i WWG.
For meget interesserede kan jeg oplyse, at der selvfølgelig findes et referat som ligger på ITTF’s hjemmeside; ittf.com.
Her vil jeg kun nævnte få af de punkter vi drøftede.
1. Et af de områder vi har drøftet gennem flere år er hvordan WWG kan motivere bordtennis fabrikanterne til at udvikle nyt og mere smart tøj til vore spillere. Det drøftede vi igen og vedtog, at vi vil fremme et forslag som Arne Madsen og undertegnede, har udarbejdet om en ITTF design pris.
2. Derefter drøftede vi og glædede os over, at Women’s World Cup i Urumqi var den første turnering hvor damespillerne fik samme prispenge som herrerne. Fra 2008 vil det skal i alle ITTF turneringer og mesterskaber.
3. Slutteligt drøftede vi hvordan vi arbejder for og sikrer en større deltagelse af kvindelige ledere i ledelsesarbejdet i ITTF, f.eks. på kongresser og i komiteer.
Vi havde et langt men et godt møde.
Dagen efter havde vi et møde med de fleste spillere og trænere der var i Urumqi i forbindelse med Women’s World Cup.
Vi fortalte dem lidt om hvad WWG arbejder med og opfordrede de kvindelige trænere til at deltage i ITTF arbejdet som coaches og spillerne til efter deres aktive karrierer enten at blive coacher eller ledere på andre områder, men at blive i sporten.
—
Women’s World Cup 2006
I 2003 overværede jeg for første gang en bordtennis turnering i Asien, nemlig Women’s World Cup som det år blev holdt i Hong Kong.
Det var en kæmpe oplevelse for mig. Ikke nok med, at der var rigtig mange spændende kampe, men det var også en fantastisk oplevelse at være i en hal med kun kvindelige spillere og 5.000 tilskuere som levede helt med i kampene.
Den oplevelse glædede jeg mig meget til at genopleve, og jeg blev ikke skuffet.
Vi talte os frem til at der kunne være ca. 5.000 tilskuere i hallen. Om lørdagen var der et sted mellem 3.500 og 4.000 og om søndagen var der helt udsolgt.
Der blev sunget, råbt kampråb og klappet i stor stil. Det er helt utroligt så mange mobiltelefoner hver enkelt kineser er i besiddelse af. De ringer og sms’er i en uendelighed – og der bliver ikke taget hensyn til at man sidder i en sportshal.
Om lørdagen sad der en kvinde med et mindre barn ved siden af os. Hun sad med 3 forskellige mobiltelefoner som hun jonglerede rundt med, ringede på og besvarede når de ringede, samtidig med at hun passede sit barn. Imponerende.
Desværre var vores møde om lørdagen så langt at vi ikke så de første puljekampe, men dem vi så holdt et utroligt højt niveau.
Jeg vil ikke gå i detaljer med de enkelte resultater, for det første er det et stykke tid siden og for det andet har resultaterne været bragt her på siden tidligere.
Man kan selvfølgelig bruge lidt tid til at fundere over, at ud af de 16 spillere der deltog, var der 5 der ikke var af kinesisk afstamning, nemlig en brasilianer, en hviderusser, en tysker, en koreaner og en japaner. Resten – også Europas anden deltager – har et kinesisk navn.
Emnet har været drøftet før og har selvfølgelig også den betydning, at det næsten er umuligt at finde sponsorer til Women’s World Cup andre steder end i Kina og så måske i det øvrige Asien.
Uden at fordybe mig i hvorfor man på kvindesiden er så langt efter Asien glæder det mig, at læse at Peter Sartz skriver, at vi i Danmark har en spiller som med de rette vilkår kan nå Europa Top 12, hvis vi kan skabe rammerne og alt går op i en højere enhed.
Jeg glæder mig meget til at se en Womens World Cup med dansk deltagelse – og hvorfor skulle det ikke kunne lade sig gøre?
Link: Women’s World Cup 2006
FOTO: GUO YAN, KINA – VINDER AF WORLD CUP 2006 (fra ittf.com)