Blandet danskerweekend

SV Böblingen tabte igen i 1. Bundesliga – og Mie Skov tabte begge singler og sine double i det tætte nederlag mod Langweid. Resultatet på hjemmebane blev 4-6, og Mie & Co. ligger dermed stadig nr. 8 og trediesidst i Tysklands bedste damerække…

AC Bomann vandt en enkelt single i weekendens kampe i 2. Bundesliga, hvor SG Marßel Bremen opnåede tre points. Lørdag blev det 5-5 hjemme mod Troisdorf, og søndag blev Uerdingen besejret på udebane – resultatet blev 1-6…

Werder Bremen vandt igen i 2. Bundesliga, og har stadig maximumpoint – sejrscifrene lød denne gang på 9-2 i hjemmekampen mod Tennis Borussia Berlin.

Allan Bentsen vandt begge singler + en double, mens Mads Sørensen passede sine landstrænerpligter ved GP-stævnet på hjemmefronten.

Næste kamp for Bremen er mod topholdet Dortmund, der ligeledes er uden pointtab – dette foregår 2. december på hjemmebane.

Hamburger SV slog ligeledes Berlinerklubben – Christoffer Petersen vandt begge singler, Christian Larsen en enkelt, og sammen vandt de doublen i hjemmesejren på 9-4…

Se resultater, stillinger m.v. under Links -> Resultater & Statistik, og besøg “udlandsdanskernes” klubhjemmesider under Klubber & Spillere

FOTO: SV WERDER BREMEN 2006/07 (fra tischtennis.de)

Forfatter: DBTU
Kontaktperson tlf.: 43 26 21 10