Topkamp i Europaligaen

Danmark møder tirsdag 21/11 Belgien på udebane

De danske europamestre møder i morgen tirsdag den 21. november Belgien i Europaligaen i bordtennis. Kampen spilles i Jodoigne 40 km uden for Bruxelles.

Begge hold er i stærkeste opstilling. Damark har Michael Maze, Martin Monrad, Finn Tugwell og Christian Larsen på plads. Belgierne har anmeldt sit stærkeste hold Jean-Michel Saive, Philippe Saive, Martin Bratanov og Yannick Vostes.

Begge trænere holder kortene tæt på kroppen og har ikke oplyst holdopstilling. Peter Sartz oplyser før mandagens aftentræning, at Martin Monrad har lidt problemer med knæet, men han regner med stærkeste opstilling i morgen kl 20.00 i Belgien.

Danmark er inden morgenens kamp på førstepladsen i puljen foran Belgien. Danmark vandt den første kamp på hjemmebane let 3-0, men da var belgierne uden deres bedste Jean-Michael Saive.

Den anden kamp i gruppen står mellem Norge og Slovakiet. Norge skal vinde for at være med ved EM i Beograd i marts 2007 i den bedste gruppe.

Se alle resultater fra Premier Division (pdf)…

I de andre grupper spilles tirsdag:

Grækenland-Sverige (taber Sverige kan det bleve et EM i 2007 uden Sverige, hvilket vil være første gang) og Østrig-Kroatien
Tyskland-Polen og Ungarn-Rumænien
Rusland-Hviderusland og Tjekkiet-Spanien

FOTO: HERRELANDSHOLDSTRUPPEN 2006/07

Forfatter: Arne Madsen
Kontaktperson tlf.: 21 70 49 28
Kontaktperson e-mail: arne.madsen@dbtu.dk