3x landsholdstræningslejr

Som man tidligere har kunnet læse på dbtu.dk, tager sportschef Peter Sartz sammen med fire herrejuniorspillere og en medtræner, på en knap tre ugers træningslejr i Kina – dette foregår i perioden 10.-29. december.

Læs mere om turen i Danmark indtager Kina – og læs endvidere sportschefens oplæg til turen i “Kina – en drømresa”, og følg senere med i Peter Sartz’ dagbog fra Hangzhu.

Lige efter Sartz & Co’s afrejse til “juleferien” i Kina, tager både dame- og herrelandsholdene til Tyskland på fem-dages træningslejre.

Damerne tager til Düsseldorf – her er det Mie Skov og Anne-Cathrine Bomann, der er afsted sammen med assisterende landstræner; Thorsten Hævdholm i perioden 11.-15. december.

– læs senere Thorstens beretning fra træningslejren, samt en rapport om bl.a. europaligaholdets succes.

Herrene tager afsted i samme periode som damerne, og her går turen til Ochsenhausen – her er følgende spillere udtaget:

Michael Maze, Kvik Næstved
Finn Tugwell, Randers Freja
Christian Larsen, Virum-Sorgenfri
Jakob Asmussen, VRI

Træner/leder er svenske Anders Johansson, der er tilknyttet både den lokale 1. Bundesligaklub; TTF LIEBHERR Ochsenhausen, samt DBTU som assisterende træner/coach og massør…

FOTO: CHRISTIAN LARSEN, DANMARK

Forfatter: DBTU
Kontaktperson tlf.: 40 25 49 97
Kontaktperson e-mail: peter.sartz@dbtu.dk