Danmark tabte til Slovakiet

Danmark tabte den sidste kamp i EM kvalifikationen på hjemmebane 0-3 til Slovakiet. Danmarkj vinder dog den indledende pulje og bliver topseedet ved EM i Beograd i den sidste uge af marts måned.

I aftenens kamp lagde Martin Monrad ellers hårdt ud mod Peter Sereda og vandt første sæt 11-9 efter 7-2 føring. I andet sæt førte Monrad 9-7 men tabte 9-11. Herefter var det slovakken der var spilstyrende og vandt tredie sæt 11-7.

I fjerde sæt vandt Monrad med de specielle cifre 19-17 efter at have overlevet 7 matchbolde. I afgørende sæt var Monrad dog hele tiden bagefter og tabte 7-11.

I anden kamp spillede Finn Tugwell uden den gejst og kampvilje han viste da Danmark vandt EM i 2005. Han tabte klart 7-11 10-12 6- 11 til Lubomir Pistej .

Slovakiet slog sejren og sin deltagelse i slutspillet ved EM i Beograd fast da Michal Bardon vandt den sidste kamp over den danske debutant Kasper Sternberg Schjelle med 9-11 1-11 18-16 10-12 . Kasper der lige er vendt hjem fra tre ugers træningslejr i Kina viste sit talent og havde en enkelt sætbold i fjerde sæt.

Kampens cifre
Martin Monrad-Peter Sereda 11-9 9-11 7-11 19-17 7-11
Finn Tugwell-Lubomir Pistej 7-11 10-12 6-11
Kasper Sternberg Schjelle-Michal Bardon 9-11 1-11 18-16 10-12

Forfatter: Arne Madsen
Kontaktperson tlf.: 21 70 49 28
Kontaktperson e-mail: arne.madsen@dbtu.dk