Hamburger SV fik fuldt udbytte af weekendens to udekampe i 2. Bundesliga – fire points for to kampe mod de to Berlinerhold; Hertha BSC (6-9) og Tennis Borussia (5-9).
Christian Larsen og Christoffer Petersen spillede en resultatmæssig fejlfri søndag, hvor de vandt alle deres fem kampe – lørdag blev det til tre sejre ud af fem mulige.
Med sejrene er HSV oppe på fjerdepladsen i rækken – dog langt efter de tre førende, hvor den anden danskerklub i rækken; Werder Bremen er på en klar førsteplads.
SG Marßel Bremen med Anne Cathrine Bomann vandt og tabte i weekenden – lørdag tabte man 6-3 ude til førerholdet DJK TuS Holsterhausen, mens det søndag blev til udesejr over TuS Jahn Soest (2-6).
AC vandt begge dage en single og en double for bremerne, der fortsat er med i den meget tætte kamp om andenpladsen – hele fire hold ligger placeret indenfor blot ét point.
SV Böblingen – uden Mie Skov – tabte ude med 6-4 til TV Busenbach i 1. Bundesliga, og ligger efter 2/3 af turneringen midt i rækken som nr. 6…
—
Se resultater, stillinger m.v. under Links -> Resultater & Statistik, og besøg “udlandsdanskernes” klubhjemmesider under Klubber & Spillere…
FOTO: CHRISTIAN LARSEN, HAMBURGER SV & DANMARK