Efter weekendens 12 kampe i damernes elitedivision er man klar til slutspillet mellem de fire bedste hold, ligesom man har fundet de to nedrykkere + holdet der skal i play off.
BTK 61 holdt som ventet fast i førstepladsen – de vinder rækken på bedre score end Vedbæk, mens Ballerup og Sisu/MBK fastholdt deres slutspilspladser på 3.-4.-pladsen.
Ballerup II kunne inden sidste runde stadig nå slutspillet, men endte i stedet med at skulle i play off – weekendens kampe gav 0 points, og så rykkede både Frem Sakskøbing og Team Hørning forbi og i sikkerhed.
Randers Freja rykker ud sammen med BTK 61 II – der ersattes af sidste sæsons nedrykkere; Københavns BTK, der vandt 1. division i suveræn stil (kun en direkte oprykker, da elitedivisionen i denne sæson har bestået af ni hold).
Den anden nedrykker fra 2006; Triton tog andenpladsen, og møder Ballerup II i play off-kampen til elitedivisionen – denne kamp spilles 14.-15. april…
—
Læs “alt” om de to elitedivisioner under Danmarksturneringen -> Elitedivisionerne.