Tre finaledage forude

Tre dage – tre finaler!

Der er hvad der venter forude for Vedbæk og BTK 61, når de St. Bededag starter finaleserien i damernes bedste række.

Der spilles bedst af tre kampe, og de to hold spiller igen lørdag og evt. søndag, og afgør dermed årets elitedivision på 2-3 dage.

De to finaledeltagere har i denne sæson været altdominerende i damernes elitedivison – således har du kun sat point til mod hinanden i grundspillet, og semifinalerne blev vundet i sikker stil: Vedbæk med 6-1 og 5-2 over Ballerup – BTK 61 med 6-4 og 5-1 over Sisu/MBK.

Den første finale spilles i Vedbæk, der (stadig) er DM-favoritter – med rækkens ubestridte førstekvinde; Dana Bentsen i spidsen for 2-3 stærke svenskere, bliver grundspilstoerne (på dårlige kampscore end BTK 61) meget svære at slå.

Felicia Falck, Emily Ingves – og “reserverne” Malin Håkansson og Pearl Lövgren supplerer den i Danmark (mod damespillere) ubesejrede Bentsen på bedste vis, og BTK 61 skal være oppe på mærkerne for at kunne true Vedbæk.

Truslen fra BTK 61 kommer fra det gennemrutinerede ex-landsholdsmakkerpar Pia Finnemann og Janne Jensen, der bestemt ikke er nogen walk over for nogen – duoen tabte tilsammen kun seks kampe (ud af 75) i grundspillet.

De suppleres af en af 2 x Christina – Frost har spillet de to hidtidige slutspilskampe, mens Jessen spillede mest i grundspillet.

Uanset hvem der udtages af Christina’erne, bliver det svært at vinde kampe mod det forstærkede svenskerhold fra Vedbæk, så de to førstedamer skal i den grad træde i karakter for at bringe spænding ind i finalerne.

Efter sigende spiller både Finnemann og Jessen “afskedskampe” i finalerne, og det kan måske animere til en ekstra indsats, så der kan afsluttes med maner…?

Der er sagt meget om dansk damebordtennis gennem tiderne, men skal man se det absolut bedste af slagsen man kan tilbyde på dansk grund, skal man tage til finalerne i damernes elitedivision anno 2007!

– Vedbæk Skole danner ramme om den første, der afvikles fredag d. 4. maj, kl. 19.00…

SLUTSPILLET I DAMERNES ELITEDIVISION (link åbner i samme vindue)

04-05-07  19:00

Vedbæk

v

BTK 61

info

05-05-07  16:00

BTK 61

v

Vedbæk

info

06-05-07  11:00

BTK 61

v

Vedbæk

info

Læs “alt” om damernes elitedivision under Danmarksturneringen -> Elitedivisionerne

Forfatter: DBTU
Kontaktperson tlf.: 43 26 21 12
Kontaktperson e-mail: gitte.hvid@dbtu.dk