KØGE BUGT DANSKE MESTRE

Køge Bugt sikrede sig fredag eftermiddag det danske mesterskab for herrer, da de hjemme slog Virum-Sorgenfri med 6-3 og dermed vandt finaleserien med 2-0 (6-2 i den første finalekamp) – det var klubbens tredie mesterskab på kun fire sæsoner.

De danske mestre var en smule pressede på hjemmebanen i Køge – i hvert fald i starten, hvor marginalerne ikke var på deres side: Med nederlag i tre fem-sætskampe (ud af tre) var stillingen både 0-1, 1-2 og 2-3, men Køge Bugt fik hver gang udlignet de smalle føringer.

Fra 2-3 var det slut med “gæstfriheden”, og hjemmeholdet vandt derefter fire kampe i træk og dermed holdkampen (med 6-3) og guldmedaljerne.

For Køge Bugt vandt Daisuke Ishida begge sine singler + en double, mens Mikkel Hindersson for Virum-Sorgenfri vandt en single og en double.

Et stort TILLYKKE til Køge Bugt med det danske mesterskab anno 2007 – guldvinderne bestod af

 KØGE BUGT (koegebugt-btk.dk)   Fredrik Nilsson

Joakim Andersson

Magnus Petersson

Daisuke Ishida

Claus Rasmussen

Christian Andersen (coach/holdleder)

30.04
Køge Bugt tog et stort skridt mod klubbens tredie danske holdmesterskab hos herrerne, da de i den første finalekamp mod Virum-Sorgenfri vandt med 6-2 – ovenikøbet på udebane.

Dermed har de to chancer på hjemmebane for at vinde finaleserien, og sikre sig mesterskabet i 2007 – de to første blev vundet i 2004 og 2005.

I den første finale var det primært svenskerduoen Fredrik Nilsson og Joakim Andersson i 1. parkryds, der skabte det gode udgangspunkt for Køge Bugt – med 4-0 i deres singler blev grundstenen her lagt til den overbevisende udesejr.

De to resterende KB-sejre stod Daisuke Ishida og en double for, mens Henrik Vendelbo vandt den enlige singlesejr for Virum-Sorgenfri, der også vandt en enkelt double.

Næste finalekamp spilles fredag d. 4. maj på Hastrupskolen i Køge – der er serve off kl. 15.00…

FINALER (link åbner i samme browservindue)

29-04-07  14:00

Virum-Sorgenfri

v

Køge Bugt

2-6

04-05-07  15:00

Køge Bugt

v

Virum-Sorgenfri

6-3

06-05-07  15:00

Køge Bugt

v

Virum-Sorgenfri

info

Læs mere om Danmarks bedste herrerække under Elitedivisionerne, hvor der bl.a. er links til kampprogrammer, stillinger og toplister, m.v.

Forfatter: DBTU
Kontaktperson tlf.: 43 26 21 12
Kontaktperson e-mail: gitte.hvid@dbtu.dk