Vedbæk vandt som ventet deres første danske seniorholdmesterskab efter to klare sejre mod grundspilsvinderne fra BTK 61.
Fredag blev det 6-1 på hjemmebane, og i lørdagens anden finalekamp i Roskilde blev det 5-1, hvilket dermed sikrede Vedbæk guldmedaljerne.
Dana Bentsen vandt – naturligvis – alle sine kampe i de to finaler, mens Felicia Falck og Emily Ingves hver tabte en enkelt – i begge tilfælde var det til Janne Jensen, der dermed stod for alle 61’ernes finalesejre.
Der foreligger p.t. intet resultat på infosport.dk fra den anden finalekamp, og de individuelle resultater fra den første finale kom først på lørdag formiddag – ærgeligt de to finaleklubber ikke har lavet en større indsats for at formidle resultaterne fra slutkampen i damernes bedste række.
Hos Vedbæk kan man (dog) læse om klubbens guldtriumf, mens der endnu ikke er noget om finalerne hos BTK 61.
Vedbæk er i øvrigt den femte klub i lige så mange år, der vinder DM-guldet – Ballerup, Team Hørning, Sisu/MBK og BTK 61 er de foregående fire års mestre.
Guldvinderne fra Vedbæk består af: Dana Bentsen, Felicia Falck, Emily Ingves, Malin Håkansson og Kathrine Ildal – et stort TILLYKKE med det fuldt fortjente DM 2007.
SLUTSPILLET I DAMERNES ELITEDIVISION (link åbner i samme vindue)
04-05-07 19:00 |
Vedbæk |
v |
BTK 61 |
|
05-05-07 16:00 |
BTK 61 |
v |
Vedbæk |
|
06-05-07 11:00 |
BTK 61 |
v |
Vedbæk |
—
Læs “alt” om damernes elitedivision under Danmarksturneringen -> Elitedivisionerne…