Hurtig dansk Masters-exit

Der var ikke megen succes for de tre danske deltagere ved Halmstad Masters 2007, der blev afviklet fredag – både Christoffer Petersen, Kasper Sternberg og Claus Rasmussen tabte i første runde.

Sternberg var oppe mod den topseedede kroat Zoran Primorac, der uden problemer slog det danske talent med 3-0, Petersen vandt første sæt mod kinesiske Guo Kai, men tabte alligevel klart med 1-3, og Rasmussen tabte 0-3 til svenske Robert Svensson.

Det blev til svensk sejr i Halmstad, da Per Gerell slog alle de rutinerede favoritter på stribe: Jörgen Persson (3-2 i kvartfinalen), Jan-Ove Waldner (3-1 i semifinalen) og endelig den topseedede Zoran Primorac (3-2 i finalen) måtte alle bøje sig for den unge kvartfinaleseedede svensker.

 PER GERELL(Foto: ittf.com)

– nyheder, resultater, m.v. fra Halmstad Masters 2007 kan ses ved at følge linket.

Forfatter: Henrik Sørensen
Kontaktperson tlf.: 40 25 49 97
Kontaktperson e-mail: peter.sartz@dbtu.dk