Sidste HED-kamp i 2007

Søndag spilles årets sidste elitedivisionskamp, når OB v Virum-Sorgenfri lukker Elitedivisionen for Herrer for 2007.

Odenseanerne vil med en sejr kravle op på fjerdepladsen i rækken – og hjemmeholdet er da også favoritter mod det gæstende bundhold, der med alt andet end en sejr i “ordinær spilletid” må holde jul og nytår på jumbopladsen.

OB

OB kan igen disponere over den verdensfarende Mads-Peter Jannings, der igen har fynsk grund under fødderne – om det alene så er nok til en udtagelse, vil vise sig.

Virum-Sorgenfri forventes at stille op med den sædvanlige kvartet, hvor bl.a. veteranen Lars Hauth kan blive en vigtig brik for at få point med hjem fra Odense.

Årets sidste HED-kamp kan opleves søndag kl. 14.00 i OB-hallen…

På dbtu.dk kan man under Danmarksturneringen -> Elitedivisionerne læse meget mere om de 16 elitedivisionshold – ligeledes kan man læse nyheder fra både denne og sidste sæson…

Forfatter: Henrik Sørensen
Kontaktperson tlf.: 43 26 21 12
Kontaktperson e-mail: gitte.hvid@dbtu.dk