Hillerød v Team Vendia

Hillerød – Team Vendia: 5-1
Det blev til en overbevisende stor sejr til Hillerød over Brønderslev på 5-1.

Men bag resultatet ligger nogle tætte kampe, hvor Hillerød vandt de to afgørende nøglekampe.

Brønderslev stillede op med Daniel Fynsk og Kim Høgsberg i 1.kryds og Morten Knudsen samt Rasmus K. Døssing i 2. kryds.

Hillerød satsede på fuldt hus i 1. kryds med Huang og Wang. I 2. kryds spillede 2 x Henrik (Laxby og Åkesson).

Henrik Åkesson stod for det enlige nederlag, da han tabte 0-3 til en klog og rutineret spillende Morten Knudsen.

Huang viste, at sidste uges træning med det danske og svenske landshold i Hillerød havde båret frugt.

Han vinder over en godt spillende Daniel Fynsk 3-2 og over Kim Høgsberg 3-1.

Henrik Laxby spillede en af nøglekampene imod Rasmus K. Døssing. Henrik viser her, at han har fundet formen igen og vinder 3-2 i en kamp, der svingede frem og tilbage.

Wang kom rigtig godt fra start imod Kim og vinder 3-0, dog i 3 tætte sæt.

Kampens anden nøglekamp, og hold kampens sidste, stod imellem Wang og Daniel.

I deres sidste møde i Brønderslev vandt Daniel over Wang, hvilket var en væsentlig del af Brønderslevs sejr på 3-5.

Det så da også længe ud til, at Daniel havde godt fat i Wang. Daniel kommer relativt nemt foran 2-0, men efter lidt ændring af taktikken i samråd med Cheftræner Ola Lindberg får Wang vendt kampen og vinder 3-2.

Det blev til rigtig mange seværdige dueller, til glæde for publikum, og altså en sejr på 5-1 til Hillerød.

Under Danmarksturneringen -> Elitedivisionerne kan man læse mere om de 16 elitedivisionshold – ligeledes kan man læse nyheder om både denne og sidste sæson…

Forfatter: Hillerød
Kontaktperson tlf.: 43 26 21 12
Kontaktperson e-mail: gitte.hvid@dbtu.dk