Hillerød v OB

Hillerød – OB: 5-3
Hillerød vandt endnu engang i weekenden – denne gang med 5-3 over OB.

OB stillede op med Michael Mathiasson og Morten Hyrup i 1. kryds og Mads P. Jannings samt Poul Sørensen i 2. kryds.

Hillerød stillede op med samme opstilling som i fredagens kamp imod Brønderslev. Den kinesiske mur i 1. kryds (Huang og Wang) og i 2. kryds spillede 2 x Henrik (Laxby og Åkesson).

Det blev en meget spændende kamp, hvor det på forhånd så ud til, at det var kampene i 2. par kryds, som skulle gøre udslaget.

Huang gav smil på læberne hos tilskuerne, men også modstanderne, når han bragede sin forhånd ind.

En kommentar fra en ellers godt kæmpende Michael Mathiasson gav et meget godt bud på hans styrke. ”Huang ? Jeg troede, at det var Wang Liqin, som jeg spillede imod”

Huang vinder 3-0 over både Morten Hyrup og Michael Mathiasson.

Wang spillede også igen to gode kampe. I første kamp var Michael Mathiasson godt med til 1-1 i sæt, men Wang vandt de 2 næste sæt og kampen med 3-1.

I Wangs anden kamp blev det til en 3-0 sejr over Morten Hyrup.

Henrik Åkesson er først nu kommet tilbage efter problemer med sit knæ og spillede en okay kamp imod Poul Sørensen, men Poul spillede klogt imod unge Åkesson og virkede oven på i det meste af kampen, som han vandt 1-3.

I Åkessons anden kamp var Mads Peter bare en tand for skarp, og Mads P. Jannings vandt sikkert 0-3.

Kampens store oplevelse var Henrik Laxby. Hillerød’s store problem i år har været deres 2. par kryds.

Udover Peter Greczula har ingen af de andre spillere vundet nogen kampe. Dette ændrede Henrik Laxby kraftig på i weekendens kampe.

I Henriks første kamp imod Mads Peter var det tæt på en sejr igen. Henrik kommer dog bagud 0-2 i sæt, men får kæmpet sig tilbage til 2-2.

Henrik ser ud til at være ovenpå, men får en forfærdelig start på 5. sæt. En start, som han aldrig får indhentet trods god fight, og Mads Peter vinder 2-3.

I kampens sidste kamp skal Henrik så spille imod Poul Sørensen. Henrik virker meget fokuseret på, at han skal blive kampens store helt.

Han spiller en utrolig god kamp og vinder med 3-0. Og dette med spil som ikke er set bedre fra hans side i år.

Hillerød spilleren Wang, som coachede Henrik, udtalte efter kampen på sit bedste svenske: ”Laxby spillede rigtig bra i dag. Han har en rigtig ”Vinnarskala” .

Under Danmarksturneringen -> Elitedivisionerne kan man læse mere om de 16 elitedivisionshold – ligeledes kan man læse nyheder om både denne og sidste sæson…

Forfatter: Hillerød
Kontaktperson tlf.: 43 26 21 12
Kontaktperson e-mail: gitte.hvid@dbtu.dk