DBTU-NYT ser dagens lys

Velkommen til DBTU’s nye version af klubposten. Vi har fra 1. januar 2008 indført elektronisk klubpost – i form af dette DBTU-NYT – som afløser for de gamle papirudsendelser. Det er fremover kun A3-stævneplakater, der bliver sendt til klubberne med posten.

DBTU-NYT er opbygget så læseren frit kan vælge mellem de forskellige nyheder. Er man interesseret i at læse mere end den korte beskrivelse i mailen, kan man klikke på overskriften eller andre aktive links i teksten, hvorefter man bliver dirigeret videre til den fulde version af nyheden.

DBTU-NYT vil tillige være tilgængelig på dbtu.dk, hvor man også kan finde tidligere versioner af nyhedsbrevet i arkivet.

Forfatter: Jakob Staun
Kontaktperson tlf.: 43 26 21 17
Kontaktperson e-mail: jakob.staun@dbtu.dk