Køge Bugt v Virum Sorgenfri

Køge Bugt – Virum-Sorgenfri: 5-1
Så blev sæsonens sidste hjemmekamp i grundspillet afviklet og med en sejr på 5-1 over Virum gav det samtidig adgangsbillet til en semifinale plads i kampen om året holdmesterskab.

Claus Rasmussen som i dagens opgør var rykket op i første parkryds blev matchvinder med sine 2 flotte sejre. Fredrik Nilsson der var placeret i 2. parkryds løb ind i et overraskende nederlag til Lars Hauth efter at have ført 2-0, men Lars spillede godt i 4. og især 5. sæt, hvor Fredrik ikke kunne dæmme op for det sikre angrebsspil fra Virum spilleren. Henrik Elofsson fik comeback efter sin ufrivillege pause og vandt sikkert 3-0.

Det gav en pauseføring på 3-1 til hjemmeholdet.

Efter pausen kom der 2 kampe som fik de få tilskuere til at live op og leve med i kampene. Begge opgør var over 5 sæt og da de 2 kampe fulgtes meget tæt ad, så det ud til at Køge i det ene øjeblik ville komme på 5-1 og få sekunder efter at Virum ville udligne til 3-3. Men det endelige udfald blev 5-1 og game over.

Nu mangler der kun 2 betydningsløse udekampe i grundspillet mod Roskilde og Hillerød.

Hvad bringer så den nærmeste fremtid ? Efter dagens kampe ligner det kvartfinaler mellem OB og Dragør, samt Brønderslev mod Hillerød. Da Roskilde er første vælger, tyder alt på at Køge Bugt i semifinalen skal møde vinderen af kampen mellem Brønderslev og Hillerød og det vil blive en kamp som forhåbentlig trækker mange tilskuere til Hastrupskolen for at bakke holdet op.

Under Danmarksturneringen -> Elitedivisionerne kan man læse mere om de 16 elitedivisionshold – ligeledes kan man læse nyheder om både denne og sidste sæson…

Forfatter: Køge Bugt
Kontaktperson tlf.: 43 26 21 12
Kontaktperson e-mail: gitte.hvid@dbtu.dk