Hvad sker der i HED???

Der har været en del usikkerhed om, hvad der skulle ske i anledning af, at Team Vendia har meddelt, at de ikke deltager i herre elitedivisionen i den kommende sæson.

Da Team Vendia ikke trækker holdet i denne sæson, men tværtimod spiller sæsonen færdig, er der ikke tale om en holdtrækning. Denne sæson spilles derfor færdig efter den oprindelige plan.

Det betyder, at nedrykning fra elitedivisionen, 1. division og 2. division forløber som normalt.

Til gengæld vil der i alle tre divisioner være en ekstra plads i næste sæson, da Team Vendia ikke længere deltager. I henhold til turneringsreglementets § 19 gives denne plads til det næste hold fra kvalifikationsturneringen.

Det betyder, at til elitedivisionen er begge hold fra kvalifikationen mellem vinderen af nedrykningsspillet i elitedivisionen og taberen af oprykningsspillet i 1. division, kvalificerede. Det er altså ikke nødvendigt at spille disse kvalifikationskampe.

Ligeledes er det heller ikke nødvendigt at spille oprykningskampene mellem de to kredsvindere i 1. division, da begge disse hold, qua holdtrækningen i elitedivisionen, rykker op.

Til 1. division rykker både nr. 1 og 2 fra kvalifikationsturneringen imellem to’erne fra 2. division op. Og til 2. division vil der også være en ekstra plads at spille om.

På dbtu.dk kan man under Danmarksturneringen -> Elitedivisionerne læse meget mere om de 16 elitedivisionshold – ligeledes kan man læse nyheder fra både denne og sidste sæson…

Forfatter: Turneringsudvalget
Kontaktperson tlf.: 43 26 21 12
Kontaktperson e-mail: gitte.hvid@dbtu.dk